Høsten på de 62 hektar med meget svær lerjord, som Flemming Kragh Thomsen har haft i forpagtning siden 2009, var sej og besværlig. Efterfølgende lykkedes det kun at tilså otte hektar med vinterhvede. Derfor skal de resterende 56 hektar tilsås med vårhvede og havre til foråret.

Agrologisk

Mislykket såning giver plads til vårhvede

Sen høst og umulige forhold til at såning af vinterhvede i efteråret gør, at flere landmænd formentlig vil så vårhvede til foråret

Flemming Kragh Thomsen fra Mejlby lidt nord for Århus er en af de mange landmænd, der til foråret skal have mere vårsæd end normalt. Årsagen er, at den våde høst gjorde det umuligt at nå at etablere vintersæd på nogle af markerne i efteråret.

- Vi høstede helt frem til den 3. oktober. Det holdt rigtig hårdt. Især på et forpagtet areal med 62 hektar, hvor der er rigtig svær lerjord. Her måtte vi stjæle os til at få kornet høstet, og vi endte med at opgive at høste de sidste 1,5 hektar vårbyg, fortæller Flemming Kragh Thomsen.

Han tilføjer, at det efterfølgende kun lykkedes med besvær at tilså otte af de 62 hektar med vinterhvede. De resterende 56 hektar måtte opgives. Den sene og besværlige høst betød samtidig, at der blev lavet en del spor, og da Flemming Kragh Thomsen dyrker al jorden pløjefrit, mener han, at det er en fordel at så vårhvede og havre i stedet for vårbyg. Vårhvede og havre stiller nemlig ikke så store krav til jordstrukturen, og klarer sig normalt bedre end vårbyg under dårlige etableringsbetingelser.

Vårhvede til brød eller foder

Da Flemming Kragh Thomsen producerer 15.500 slagtesvin årligt, bliver størstedelen af afgrøderne fra de 245 hektar, han dyrker, brugt til foder. Derfor ligger det også allerede nu fast, at vårhveden og havren skal fodres op.

- Vi kunne godt vælge at dyrke brødhvede og ad den vej komme med i brødhvedeordningen til vinterhvede. Men da vi i forvejen bruger mere korn, end vi selv kan avle, vil det kræve, at vi skal have en urealistisk høj pris for brødhveden, for at det kan betale sig. Derfor har jeg udelukkende valgt at prøve kræfter med vårhvede, fordi den normalt har lettere ved at klare sig, selvom den bliver sået i et dårligt såbed, forklarer Flemming Kragh Thomsen.

Tidligere havde vårhvede ry for at modne sent, men med nye sorter, der modner tidligere, er han ikke bange for, at det bliver et problem. Eneste minus ved vårhveden er derfor, at den er forholdsvis dyr i udsæd. Både fordi udsæden koster over 400 kroner pr. hkg, og fordi vårhvede ikke busker sig så godt som vårbyg, og der derfor skal bruges mere udsæd.

Læs hele artiklen i det nyeste nummer af Agrologisk, der udkommer fredag den 10 februar.

Har du abonnement på bladet, kan artiklen desuden læses på www.agrologisk.dk. Ikke-abonnenter kan også læse artiklen på hjemmesiden ved at købe adgang til artiklen.

Der kan bestilles abonnement på www.agrologisk.dk eller 7620 7920


Kommentér artikel

NB! Debatten på maskinbladet.dk er fri, men hold venligst en sober tone og undlad personangreb.
Gå efter bolden - ikke efter manden.
Trusler, injurier eller andre lovstridige indlæg fjernes af redaktionen.

Kommentarer

Brugernavn: *
Adgangskode: *
Kommentar: *

Tilmeld dig Maskinbladets nyhedsbrev

Få nyhederne direkte i din indbakke