I et nyt forskningsprojekt, som omhandler foderet til Danmarks 17 millioner mink, er Teknologisk Institut i Aarhus nu igang med at opdrætte larver på husholdningsaffald, det skriver DR.

Det er smart, fordi det er genbrug, når det allerbedst. Det er affald, der skulle have været i forbrændingsanlægget. Nu spiser larver det og bliver fede og fyldt med protein, så kan de bruges til minkfoder, siger projektleder og insektspecialist Lars-Henrik Lau Heckmann til DR.

Artiklen fortsætter efter annoncen

På 10-12 dage udvikler der sig tre kilo larver på 10 kilo affald, og der er store perspektiver i bruge larver som minkfoder.

Der er også miljømæssige perspektiver i at lade larve spise husholdningsaffald og blive til minkfoder.

- Vi producerer 500.000 tons organisk husholdningsaffald i Danmark om året, og med et mål om, at mere skal genanvendes, er det her da upcykling på et højt niveau, siger Lars-Henrik Lau Heckmann.