Det kan koste ganske almindelige mennesker dyrt, hvis der i forbindelse med eksempelvis et nybyggeri af et parcelhus eller en svinestald bliver fundet spor af fortiden
Det er nemlig ejeren af jorden, der selv skal finansiere de museumsudgravninger, der skal finde sted, og det kan friste "svage sjæle" til at lukke øjnene og færdiggøre projektet, uden at udgravningerne foretages.
Seneste eksempel på en sag, hvor en mand ifølge Horsens Folkeblad vil bygge en 16.000 kvadratmeter minkfarm til 4.200 tæver. Men Horsens Museum er gået ind i sagen og har foretaget store udgravninger, vel at mærke for bygherrens regning, som foreløbig er løbet op i over 160.000 kroner.
Men det er ikke nok, for ifølge Horsens Folkeblad har museet nu meddelt, at man vil grave yderligere i området, og at prisen for det bliver cirka yderligere 262.000 kroner,
Incitament
Sagen er blevet rejst over for kulturminister Bertel Haarder, der blot oplyser, at Horsens Museum i den konkrete sag har gennemført en "kompetent og saglig sagsbehandling, samt at der er gennemført en velargumenteret faglig prioritering":
- Det er et af Museumslovens overordnede formål at bevare fortidsminder i jorden. Derfor er der i loven et økonomisk incitament for bygherrer til at medvirke til, at anlægsarbejder tilrettelægges efter fortidsmindernes beliggenhed, så udgiften til arkæologiske undersøgelser bliver mindst mulig. Umiddelbart forsvinder dette incitament, hvis bygherre ikke pålægges at betale for, at fortidsmindet fjernes. Det er i offentlighedens interesse, at fortidsminderne bevares i jorden for eftertiden, så kommende generationer, med deres øgede viden om arkæologiske og naturvidenskabelige metoder, kan se med nye øjne på vores fælles fortid, forklarer Bertel Haarder videre til Hans Chr. Skibby fra Dansk Folkeparti.
DF ønsker fondsmodel
Hans Chr. Skibby vil give Museumsloven et ?serviceeftersyn? og siger til Maakinbladet, at han har hørt om eksempler, hvor bygherrer har "lukket øjnene", selv om de har fundet fortidsspor under opførelsen af et byggeri:
- Der er mange dårlige eksempler på, at folk uforskyldt har stået med meget store regninger i forbindelse med byggemodninger. Minkavleren risikerer en regning på over 400.000 kroner, og jeg har andre eksempler på, at folk har fået regninger på op til flere millioner kroner. Minkavleren har ingen steder at gå hen med regningen, men må selv betale. I forhold til omsætningen i en sådan virksomhed, er det en meget stor regning at pålægge. Mange steder er udviklingsprojekter stoppet, og man har vaælgt at dække jorden til igen for at undgå de store regninger fra udgravninger., siger Hans Chr. Skibby, der ønsker etableret en "fondsmodel", som finansieres af eksempelvis grundejere, men han er også åben for statsfinansiering.
