Websitet anvender cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og til statistik.
Ved at bruge sitet accepterer du dette.   Læs mere

OK

Mink-speciale slår ny rekord

Af Maskinbladet - 12. feb. 2018 KL. 07:27

I januar 2018 er ni landmænd dimitteret fra Asmildkloster Landbrugsskole med speciale i Mink - der er flere end nogensinde.

Asmildkloster Landbrugsskole har i gennem de sidste 14 år specialiseret sig i, at uddanne elever på landmandsuddannelsen med interesse for pelsdyravl og gennem de sidste par år er tendensen klart opadgående - både med interessen for pelsdyravl og også specialet mink som landbrugseleverne vælger at have særligt fokus på og dygtiggøre sig indenfor.

Landbrugsuddannelsen er Danmarks syvende største erhvervsuddannelse og samtidigt en af 35 erhvervsuddannelser med titlen 'fordelsuddannelse'. Fordelsuddannelser er uddannelser inden for fag, hvor arbejdsgiverne forventer et særligt stort behov for arbejdskraft.

Fordelsuddannelserne er derfor et attraktivt førstevalg for unge og voksne, der ønsker en erhvervsuddannelse.

- Det er en stor glæde at følge udviklingen i uddannelsen af elever med speciale Mink siger forstander Lars Møgelbjerg Andersen.

- De Danske Minkavlere er blandt verdens dygtigste og organiseringen af produktion, avl, og afsætning er af stor kvalitet. Det er flere unge ved at opdage og interessen for et af de små husdyr er vakt hos flere end nogensinde. Nu er det med at fortsætte succesen og medvirke til at endnu flere får vakt interesse og motivation for minkavl, således at Dansk pelsdyrproduktion kan bevare og sikre sig kompetente medarbejdere i hele værdikæden, fortsætter Lars Møgelbjerg Andersen

Ambitiøse unge mennesker

Ved årtusindeskiftet mente mange at et kursus i minkavl og så ellers lysten til at gøre en indsats var tilstrækkeligt ? der var især tale om 'learning by doing'. I de seneste år er det blevet anerkendt at arbejdet med Minkavl, med den kvalitet som Danmark kan præstere år efter år, kræver mere end et kursus og noget virkelyst. Det kræver en solid uddannelse og løbende efteruddannelse at sikre niveau og fortsat udvikling.

Det fokus der er på miljø, bæredygtighed, dyrevelfærd og lønsom virksomhedsdrift ofte med side-business ved siden af minkavlen, gør at en solid grunduddannelse er et must for fremtidens minkavler. Her er Asmildkloster Landbrugsskole stolte over at kunne bidrage med et solidt læringsmiljø, høj faglighed og fællesskab for de unge der vil arbejde og udvikle en karriere indenfor minkavl.

Flotte faglige resultater

De 9 landmænd med speciale Husdyr-Mink præsterede unikke resultater ved den netop gennemførte eksamen. De 9 landmænd præsterede et gennemsnit på ikke mindre end 9,6 - dette er særdeles flot når skalaen går fra -03 til 12. De viste at fremtidens medarbejder, leder og selvstændige minkavler også forstår sig på planteavl, økonomi, teknik, økologi og bæredygtighed ? discipliner som er centrale for succes i fremtidens minkavl.

Et vigtigt DNA i landbruget er landbrugets lederuddannelser og det er derfor endnu mere berigende at 5 af de 9 landmænd med speciale Mink har valgt, at gøre sig selv endnu dygtigere. De er alle begyndt på Landbrugets Lederuddannelse ? Produktionsleder og vil det kommende halve år gøre sig endnu dygtigere indenfor økonomi, ledelse, selvudvikling og produktionsoptimering.

Asmildkloster Landbrugskole oplyser, at man i forbindelse med Kopenhagen Furs Skindudstilling i marts 2018 i MCH, Herning, kan møde landmænd og produktionsleder-studerende samt underviser fra Asmildkloster Landbrugsskole.

Få nyhederne først!Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og vær på forkant med dagens landbrug.

 

Læs maskinbladet på

Læs maskinbladet på desktop

Desktop

Læs maskinbladet på tablet og smartphone

Tablet & smartphone

Læs maskinbladet på nyhedsbrev

Nyhedsbrev

Læs maskinbladet på print og iPaper

Print og iPaper

reklame