De danske minkavlere er stadig midt i et eventyr, primært drevet af et sultent kinesisk marked. Foto. Kopenhagen Fur.

Mink for milliarder

Avlerne kan roligt klappe sig selv på skuldrene, mener Kopenhagens Furs administrerende direktør Torben Nielsen

Torben Jastram  13.08.12 | 09:57

Den massive efterspørgsel på minkskind fra især Kina giver fortsat branchen succes. 85 procent af de danske skind sendes til Kina. Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at eksporten til Kina gennem de seneste tre måneder er steget med 10,6 procent, og det er især båret af den kinesiske appetit på minkskind.

- Som direktør for Kopenhagen Fur bliver jeg da glad, når jeg kigger på de nye eksporttal. De Danske Minkavlere kan godt klappe sig selv på skuldrene, og være stolte over det arbejde, de dagligt gør for Danmark, siger Torben Nielsen.

I 2011 udgjorde minksalget til Kina over 30 procent af den samlede danske eksport til landet. Med den aktuelle efterspørgsel på mink ventes andelen at stige i år. Torben Nielsen forventer, at mink kommer til at udgøre næsten 40 procent af Kina-eksporten i 2012.

Læs mere om mink-eventyret i den nye udgave af Agra+, som nu kan hentes i App Store. Her kan du også møde den sydfynske minkalver Jens Arne Kristiansen, som er blandt landets bedste, når det kommer til skindkvalitet.

Se desuden www.agrar-plus.dk

Relaterede artikler

Kommentarer

Debatten på maskinbladet.dk er fri, men hold venligst en sober tone og undlad personangreb. Gå efter bolden - ikke efter manden.
Trusler, injurier eller andre lovstridige indlæg fjernes af redaktionen.