Websitet anvender cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og til statistik.
Ved at bruge sitet accepterer du dette.   Læs mere

OK

Mink-auktion med mindre fald

Af Maskinbladet - 14. maj. 2019 KL. 10:10

Kopenhagen Fur har afsluttet maj-auktionen med et udbud på knap 6,9 millioner minkskind. Udbuddet blev solgt 95 procent til et mindre fald på 2 procent.

Kopenhagen Fur har afsluttet maj-auktionen med et udbud på knap 6,9 millioner minkskind. 400 kunder deltog i auktionen, som startede i fredags. Udbuddet blev solgt 95 procent til et mindre fald på 2 procent.

- Pelsbranchen er fortsat i en usikker situation, men med marts-auktionen og nu maj-auktionen har vi gennemført to store auktioner, hvor stort set samtlige varer er solgt, og det er er en begyndende markedsbedring. Vi havde håbet på en lidt mere positiv prisudvikling, dog opfatter vores auktionskunder priserne på maj-auktionen som faste, og dermed har kunderne tillid til markedet og den aktuelle prisfastsættelse. Det er positivt, siger adm. direktør Jesper Lauge Christensen.

Det var primært det kinesiske marked, som var aktivt i auktionsalen.

- Kigger vi frem mod vores auktion i juni, forventer vi en bredere geografisk repræsentation i auktionssalen, og det vil alt andet lige tilføre yderligere købekraft i markedet, siger Jesper Lauge Christensen.

Efterspørgslen på maj-auktionen var særligt rettet mod højkvalitetsskind i den korthårede Velvet 2, og så var der forholdsvis høje priser på lowgrades.

Gennemsnitsprisen på danske minkskindskind nåede 212 kr. og på udenlandske nåede den 177 kr. Auktionsomsætningen rundede 1,34 milliarder kr.

Få nyhederne først!Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og vær på forkant med dagens landbrug.

 

Læs maskinbladet på

Læs maskinbladet på desktop

Desktop

Læs maskinbladet på tablet og smartphone

Tablet & smartphone

Læs maskinbladet på nyhedsbrev

Nyhedsbrev

Læs maskinbladet på print og iPaper

Print og iPaper

reklame