Proteinrige fødevarer og foder kan blive en mangelvare i fremtiden, hvis ikke der findes nye bæredygtige kilder til fødevareproduktionen.
Men allerede indenfor en kort årrække vil det være muligt at erstatte op mod en tredjedel af de importerede proteiner, der især anvendes til foder, med mere bæredygtige lokale alternativer. Det konkluderede Det Nationale Bioøkonomipanel i en række anbefalinger, som nu følges op af en handlingsplan fra miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen.
- Danmark skal gå forrest i at udvikle nye, innovative og bæredygtige fødevarer. Vi står med et stort behov for at finde nye bæredygtige proteinkilder, og det er en udfordring, vi skal tage op herhjemme. Der er allerede nogle meget spændende projekter i gang, og jeg vil gerne sætte fokus på de reguleringsmæssige rammer for bæredygtige proteiner. Fødevare- og landbrugserhvervet viser stor interesse for området, og jeg vil opfordre til at gå sammen om at koordinere aktiviteter med deltagelse af de store spillere, så vi kan få sat endnu mere skub i udviklingen, siger miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen.
Hovedparten af ??de nye proteiner forventer bioøkonomipanelet vil komme fra velkendte landbrugsafgrøder som græs, kløver og bælgplanter. Disse afgrøder er kendt for deres høje proteinindhold. Men fremtidens protein kan også udvindes af bl.a. muslinger, insekter, tang og overskud fra fødevareproduktionen. De kan erstatte nogle af de proteinkilder, vi typisk anvender i dag.
- Udviklingen af nye bæredygtige proteiner kan bidrage til opfyldelsen af FN's verdensmål for bæredygtig udvikling, og det er oplagt sted at sætte ind for en fødevarenation som Danmark. Udfordringen ved at omlægge til mere bæredygtige proteinkilder er, at de skal kunne konkurrere på pris og kvalitet med proteinprodukter, som er udviklet, forfinet og tilpasset over mange årtier. Så vi kan ikke sløjfe hele vores import af proteinrig foder nu og her, men der er et kæmpe potentiale, og derfor har regeringen også afsat 25 mio. kr. til blandt andet at støtte opbygning af prototype bioraffineringsanlæg, siger Jakob Ellemann-Jensen.
Ved at omlægge fx majs- og kornmarker til græsmarker kan der ved hjælp af bioraffinering af græsset skabes mere foder til husdyrene per hektar opdyrket areal, samtidig med at det gavner tilstanden i vandmiljøet.
