Som det fremgik af Avisen Danmarks omtale i weekenden er Jakob Ellemann-Jensens gøren og laden en rød klud i ansigtet på mange landmænd. At ministeren svarer på kritikken, som han gør, forbedrer næppe forholdet.
Ministeren er stadigt skuffet over landbruget ? udtaler han således.
Det må så være gensidigt, al den stund at ministeren helt åbenlyst ikke vil forstå, hvad vi nu i lange tider har prøvet at forklare ham.
Når landbruget ikke er færdige med at lave de minivådområder, der skal være etableret om et par år, skyldes det ikke uvilje eller manglende handlekraft.
Det skyldes blandt andet:
Udfordringer med at finde steder ude i virkeligheden, hvor der er lige så meget kvælstof i drænvandet, som ministeriets modeller forudser ? og vi kan ikke fjerne noget, der ikke er der.
At lovgivningen ikke har været på plads særligt længe, og man derfor først i efteråret kunne begynde at søge tilladelser.
At kommunerne ikke kan hekse. Det tager tid at give tilladelser.
Ministeren har også ved flere lejligheder givet udtryk for, at han ikke mener, at landbruget har brugt alt det kvælstof, vi har fået stillet til rådighed. At vi har brugt cirka 50.000 tons mindre, end man i 2012 prognosticerede ville komme til, er korrekt. Det er imidlertid ikke korrekt, at vi ikke har brugt de mængder, vi har fået stillet til rådighed, for vi har brugt alt det, vi kunne inden for lovens rammer, hvilket jo som sagt så desværre var 50.000 tons mindre end prognosticeret.
Ministeren har sat gang i at få genberegnet baseline, hvilket vi er glade for. Men hermed anerkender ministeren jo også, at der ikke er overensstemmelse mellem prognosen og de virkelige tal.
Formålet med en del af ministerens udtalelser og mere eller mindre bevidste misforståelser af det, som landbruget siger, må ses som en strategi fra en by-Venstre-politiker, som gerne vil skabe kant til landbruget. I den forbindelse bør ministeren have anerkendelse, for hvis dét er formålet, er det lykkedes.
