Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen skriver i et svar til Simon Kollerup fra Socialdemokratiet, at han ikke vil kommentere den rapport fra CBS, der har kritiseret rammevilkårene for dansk landbrug

Simon Kollerup havde bedt ministeren kommentere en kritik af rapporten rejst af forskere fra Københavns Universitet, men ministeren understreger, at det påhviler den enkelte forsker og den uddannelses- og forskningsinstitution, hvor vedkommende virker, at sikre kvaliteten af de produkter, der udgives i institutionens navn.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

- Rapportudkastet omhandler landbrugets rammevilkår og konkurrenceevne, som i øvrigt er en prioritet for regeringen.

Esben Lunde Larsen, miljø- og fødevareminister

Ikke vores bord

Esben Lunde Larsen understreger, at hverken han selv eller Miljø- og Fødevareministeriet har andel i det pågældende rapportudkast, og derfor vil han ikke gå ind i en nærmere diskussion af arbejdet:

- Jeg har dog samtidig via pressen noteret mig den kritik, som blandt andre Københavns Universitet har rejst af analysen. Rapportudkastet omhandler landbrugets rammevilkår og konkurrenceevne, som i øvrigt er en prioritet for regeringen. Blandt andet derfor har regeringen sammen med en række øvrige partier i Folketinget gennemført Fødevare- og Landbrugspakken, svarer ministeren.