Videncenter for Dyrevelfærd skal kortlægge, hvordan det står til med dyrevelfærden i svinestaldene.

Dyrevelfærd

Minister vil tjekke dyrevelfærden i svinestaldene

Fødevareministeren har bedt Videncenter for Dyrevelfærd om at lave en undersøgelse af dyrevelfærden i de danske svinestalde. Resultatet skal være med til at forbedre den fremtidige kontrol af området.

Fødevareminister Henrik Høegh har bedt Videncenter for Dyrevelfærd kortlægge, hvordan det står til med dyrevelfærden i dansk landbrug. Det oplyser Fødevareministeriet.

I første omgang er det svineproduktionen, der sættes fokus på, og undersøgelsen skal derfor belyse omfanget af dyrevelfærdsmæssige overtrædelser inden for den danske svineproduktion.

Fødevareminister Henrik Høegh fortæller, at det er hensigten, at undersøgelsen blandt andet skal fungere som grundlag for fremtidens kontrolindsats på området.

- Dansk landbrug har et højt niveau af dyrevelfærd i forhold til flere af landene omkring os. Dyrevelfærd er samtidigt et område, hvor danske landmænd hele tiden skal forbedre sig, siger Henrik Høegh og fortsætter:

- Resultaterne af vores kontroller viser, at Fødevarestyrelsen er rigtig gode til at risikovurdere og udpege besætninger til kontrol. Men for politisk at have et oplyst grundlag at kunne debattere dyrevelfærd på, og for at vi også i fremtiden kan træffe de rette beslutninger i forhold til dyrevelfærdskontrollen, har jeg bedt om en undersøgelse af, hvordan det generelt står til med dyrevelfærden i de danske svinebesætninger.

Bredere undersøgelse

Som det er i dag, bliver kontrollen af dyrevelfærd i besætningerne udført på baggrund af risikoudpegning. Det vil sige, at der kontrolleres mest i de besætninger, hvor der forventes at være størst risiko for dyrevelfærdsproblemer.

Resultaterne af velfærdskontrollen kan derfor ikke umiddelbart bruges til at sige noget generelt om niveauet for dyrevelfærdsovertrædelser i Danmark.

Den nye undersøgelse forventes at ligge klar i slutningen af 2011. Der er tale om en såkaldt nulpunktsundersøgelse, der på sigt også vil gøre det muligt at registrere udviklingen i niveauet for dyrevelfærd på landsplan.

Formålet med det nyoprettede Videncenter for Dyrevelfærd er at samle og formidle viden om dyrevelfærd inden for husdyrproduktion i Danmark og udlandet samt at støtte projekter på området.


Kommentér artikel

NB! Debatten på maskinbladet.dk er fri, men hold venligst en sober tone og undlad personangreb.
Gå efter bolden - ikke efter manden.
Trusler, injurier eller andre lovstridige indlæg fjernes af redaktionen.

Brugernavn: *
Adgangskode: *
Kommentar: *
den lille bonde
29. dec 2010 kl. 04:46

Boondekonen og Erik Deltid og lignende godt sagt.

 

Erik Deltid
28. dec 2010 kl. 21:52

Mon ikke, at det snart er på tide, at "landboforeningerne" får taget hul på forslaget om, at den enkelte landmand skal aflønnes for den, hvor han bliver chikaneret af diverse kontrolinstanser.

Sådan noget som kr. 550,- må være absolut mindsteløn + noget tid til forberedelse.

Efterhånden er det vel sådan, at nogle landmænd ville kunne lønne en halv polak for de penge, som han mister ved at skulle stå skoleret med sin fedtede kasket overfor en arrogant nedadtalende gymnasie-kontrollant.

Det ville ikke fjerne ubehaget ved denne ophøjede "persons" tilstedeværelse, men ville dog kunne være et miniature-plaster på såret, hvorfra stoltheden som landmand langsomt siver ud og forsvinder.

Anonymous
28. dec 2010 kl. 21:10

Som om der ikke var kontrol nok. Venstre må tro at vi kan leve af at kontrollere hinanden i hoved og ... Hvornår stopper denne hetz af landbruget fra venstre. 

Anonymous
28. dec 2010 kl. 16:55

Svineriet skal stoppes

28. dec 2010 kl. 14:25

 

Hvad er dyrevelfærd.........Er det en såkaldt velfærdsstald, hvor grisene dør af kulde nu. Eller man har stalden ved at sprænges fordi de STATSANSATTE har strejket på slagteriet, så der ikke er blevet hentet grise i 3 uger. Er man dyreplager fordi man prøver at redde et sygt dyr. Hvor mange smågrise bliver lagt ihjel i grisehytterne ???................Du har helt ret Bondekone !!! Det kniber med blodtrykket, men det er ikke grisenes skyld. For det meste ved de godt de ikke skal skide, hvor de regner med at ligge !!!

bondekonen
28. dec 2010 kl. 13:50

Start med at måle blodtrykket på svinepasserne når de læser kontrolreglerne. Der er lange ventetider på hosipitalerne.  

Tilmeld dig Maskinbladets nyhedsbrev

Få nyhederne direkte i din indbakke