Ligesom sin forgænger på posten vil miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen gerne møde de folk i landbrugssektoren, der "ved hvor skoen trykker".

Derfor indleder han mandag en turné rundt i landet med fem møder, når han klokken 18.00 i Agerskovhallen i Sønderjylland møder landmænd, som har taget en pause fra høsten.fra området.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Jeg vil møde dansk landbrug og fortælle, dels hvordan regeringen agter at implementere fødevare- og landbrugspakken, og dels hvad vi kommer til at arbejde med fremadrettet.

De kommende uger er der så møder i Aabybro, Vissenbjerg, Sorø og Herning.

- Jeg vil møde dansk landbrug og fortælle, dels hvordan regeringen agter at implementere fødevare- og landbrugspakken, og dels hvad vi kommer til at arbejde med fremadrettet. Det er en god måde at være i dialog med primære erhverv, som bliver meget påvirket, hver gang vi justerer på den lovgivning og de bekendtgørelser, som danner rammen om både industri og landbrug. Derfor er det vigtigt for mig at være i dialog med dem, siger ministeren til Maskinbladet.

Personlig interesse

Direkte adspurgt, om der er for langt fra Christiansborg til "virkelighedens verden", svarer Esben Lunde Larsen:

- Jeg synes, at jeg befinder mig i virkelighedens verden, men det er godt at tale med de mennesker, for hvem man både lovgiver og implementerer lovgivningen. Derfor har jeg selvfølgelig en personlig interesse i at komme i tale med så mange danske landmænd, som overhovedet muligt. Der er stormøder et godt redskab, siger han og peger på, at ud over fødevare- og landbrugspakken, bliver der også nye regler for husdyrregulering, en sprøjtemiddelstrategi og en veterinærstrategi på programmet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Nye markeder har topprioritet

Han er i øvrigt ikke mindst opmærksom på behovet for at åbne nye markeder for dansk producerede fødevarer i kølvandet på krisen med Rusland:

- Nye markeder er en af mine topprioriteter. Vi producerer nogle af verdens bedste fødevarer med lav klima- og miljøbelastning og med høj dyrevelfærd. Det skal udbredes til endnu flere. Desuden skal vi sikre, at lovgivningen ikke skævvrider konkurrencen i forhold til nabolandene i EU. Det afgørende for den krise, som især mælkebruget befinder sig i, er bortfaldet af mælkekvoternes bortfald, og at det russiske marked er faldet?

Kærlighed til landbruget

Esben Lunde Larsen har selv i praksis prøvet, hvad det vil sige at have en skovl i hånden og sidde på en traktor. Det, er han ikke i tvivl om, er en fordel i hans nuværende job:

- Det er en kæmpe fordel. Det er godt at forstå, hvad et gødningsregnskab er, eller hvordan kvælstof udledes. Det er en kæmpehjælp at have et detailkendskab i hverdagen, når man sidder i et ministerkontor med et så detailreguleret erhverv, som jeg har ansvaret for. Og så er det heller ingen skade til at have kærlighed til det landbrug, som man skal administrere, slutter miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen.