Websitet anvender cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og til statistik.
Ved at bruge sitet accepterer du dette.   Læs mere

OK

Minister står fast i stormvejr

Af Rasmus Dalsgaard - 16. feb. 2016 KL. 11:51

Mange af angrebene mod Eva Kjer Hansen foregår ved først at udsprede misinformation, det mener Maskinbladets chefredaktør. Læs lederen fra den seneste avis her.

Miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) er kommet under kraftig beskydning, fordi hun nu gør op med mange års landbrugs- og miljøpolitik, som åbenlyst har været defineret ensidigt af snævre, men stærke interesseorganisationer.

Mange af angrebene mod Eva Kjer Hansen foregår ved først at udsprede misinformation og på dette forkerte grundlag at skabe en folkestemning mod reformerne.

citat startcitat start

Nogle af de forskere, som nu kritiserer Eva Kjer Hansen, er i øvrigt ikke helt uvildige.

- Rasmus Dalsgaard, chefredaktør, Maskinbladet

citat slutcitat slut

Vi så det allerede med forslaget om at lempe på restriktionerne i kystnærhedszonen. Her var der flere direkte løgnagtige påstande, som fik folk til at gå med fakler af frygt for, at de danske kyster nu skal plastres til med hotebyggerier, og at den frie adagng til strandene bliver indskrænket.

Nu er turen kommet til landbrugs- og miljøpolitikken, hvor nogle af de samme interesseorganisationer også er i færd med at piske en stemning op. Skal man tro skræmmebillederne, lider Danmark allerede i dette forår uoprettelige miljøskader, hvor fiskene vil forsvinde i takt med genopdyrkningen af de tåbelige randzoner og genindførelsen af grødeskæring i overensstemmelse med de allerede gældende vandløbsdirektiver.

Der tegnes også et billede af, at vi allesammen kommer til at leve på en tikkende giftbombe i kraft af, at landbrugets kvælstofkvoter bliver som for få år siden.

Aktivister med professortitler

Det allermest sørgelige ved disse skræmmekampagne mod ministeren og hendes reformer er, at en håndfuld aktivister med professortitler har fået lov at understøtte dette skræmmebillede med rene Erasmus Montanus-argumenter.

Tag bare professor Stig Markagers argument på TV, om at Danmark skal udsættes for skrappere miljøkrav end nabolandene, fordi en større del af Danmark er opdyrket end i vore nabolande. Hans udlægning er misvisende, for nogle af vore nabolande - for eksempel flere tyske delstater - er lige så intensivt opdyrkede, som Danmark. Det samme gælder Skåne.

Det er manipulation, når et lands dyrkningsintensitet sættes i forhold til landets samlede areal. Store lande med ekstensive naturområder vil dermed have lav dyrkningsintensitet i statistikken - selvom andre dele af landene er intensivt dyrkede. Danmark skulle måske medregne Grønland. Så ville statistikken se helt anderledes ud.

Det skar også skrækkeligt i ørerne, da Stig Markager direkte adspurgt i Deadline på DR2 hævdede, at der er konsensus blandt eksperter om de holdninger, han giver udtryk for. Det er vist en ret enøjet sandhed.

Nogle af de forskere, som nu kritiserer Eva Kjer Hansen, er i øvrigt ikke helt uvildige. Det er nogle af dem, som hører hjemme på institutter, der har kontrakt på at levere myndighedsbetjening og dermed har leveret tal og faglige argumenter til den hidtidige miljø- og landbrugspolitik.

Måske synes de nu, at de lider et prestigetab ved at få deres beregninger anfægtet af andre eksperter.

Men allerede sidste sommer i Vestre Landsret i Viborg fik en af disse forskere pillet sine data grundigt fra hinanden under vidneansvar. Professor Jørgen E. Olesen havde som grundlag for beregninger på Københavns Universitet estimeret proteinindholdet i dansk korn ved at opskalere forsøg med nye kornsorter. Men han måtte erkende, at de faktiske data, som findes hos de danske grovvarefirmaer, giver et mere retvisende billede end hans beregnede data.

NyhedsbrevFå nyhederne først!

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og vær på forkant med dagens landbrug.

 

Læs artiklen på dit foretrukne medie

Læs artiklen på Tablet

Tablet

Læs artiklen på Smartphone

Smartphone

Læs artiklen på Desktop

Desktop/E-avis

Læs artiklen på Print

Print