Fødevareminister Dan Jørgensen (S) har over for Venstres Jacob Jensen opfordret til lidt mere tålmodighed i forhold til at lade Aarhus Universitet redegøre for eksempler på jorderosion i Danmark:

Jacob Jensen havde, som tidligere nævnt i Maskinbladet, spurgt ministeren, om den nuværende løsning til modvirkning af jorderosion er proportional med problemets omfang i Danmark, når ministeren ikke inden for svartidsfristen relativt enkelt kan svare på, hvor der er observeret tydelige spor efter jorderosion i Danmark.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ministeren holder dog fast i, at "Aarhus Universitet har konstateret, at Danmark har problemer med jorderosion":

- Så er det vel kun ret og rimeligt, at Aarhus Universitet får mulighed for at redegøre for deres observationer af marker, hvor de har fundet tydelige spor af jorderosion i Danmark. Aarhus Universitets bidrag forventes modtaget ultimo oktober, skriver Dan Jørgensen i sit svar og medsender et foto fra Aarhus Universitet hjemmeside, der angiveligt er et eksempel på jorderosion.