SF's miljøordfører Lisbeth Bech Poulsen har med henvisning til et nyt lovforslag, bedt erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) redegøre for, hvordan ministeren vil sikre landbrugsbedrifter mod klager fra ejere af nye beboelseshuse og liberalt erhverv vedrørende eksempelvis støv- og støjgener fra høstning, forurening fra marksprøjtning, lugt fra gylletanke og åbne stalde

Ministeren slår dog i sit svar fast, at hvis man bosætter sig eller etablerer en lille virksomhed på landet, bør man ikke være overrasket over, at der kan være lugt, støv, støj eller lignende fra landbrug i nærheden:

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det indgår i lovforslaget, at planlovens landzoneregler gøres mere fleksible, så der bliver bedre mulighed for at drive virksomhed, arbejde og bo i landdistrikterne. Det indebærer blandt andet, at den eksisterende umiddelbare ret til at ibrugtage overflødiggjorte landbrugsbygninger udvides til at omfatte alle overflødiggjorte bygninger i landzone ? for eksempel også et nedlagt mejeri, forklarer ministeren.

Han noterer, at det har været overvejet at udpege konsekvensområder omkring husdyrbrug, hvor den umiddelbare rettighed til at bosætte sig i en overflødiggjort bygning suspenderes for på den måde at beskytte husdyrbrugene:

- Der har imidlertid ikke været muligt at opnå enighed i forligskredsen om at gå videre med denne model, slutter Brian Mikkelsen