Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen måtte onsdag aften nøjes med at sendte en videohilsen til Danske Svineproducenters aftenarrangement i forbindelse med Nutrifair, fordi han skulle besvare spørgsmål i Folketinget tidligere på dagen.

Forskere tjekkes af andre

I sin videotale fortalte ministeren blandt andet, at han nu beder om en såkaldt second opinion, når han modtager myndighedsbetjening fra danske universiteter og forskere.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

- Jeg beder om en second opinion fra internationale universiteter for at sikre den bedst tænkelige rådgivning. Det vil sige, at vi tester de resultater, der lægges frem for mig, fortalte Esben Lunde Larsen.

EU-krav

Han fortalte også om nogle af de generelle udfordringer i forhold til de krav, som EU har pålagt landbruget i forhold til ammoniakreduktion og klima.

Og han lagde ikke skjul på, at de meget store reduktionskrav, som Danmark skal opfylde, ikke er noget, regeringen er tilhænger af og derfor vil arbejde på at reducere.

Han mener, at EU-reguleringen bliver en udfordring.

- Det bliver meget udfordrende og får konsekvenser. Men vi gør, hvad vi kan for at afværge konsekvenserne, og vi vil sikre, at der ikke sker en overregulering eller overimplementering, sagde ministeren..