Bæredygtigt Landbrug har de seneste dage skærpet kampen for at få gjort endeligt op med det billede, som EU tilsyneladende har af, at det danske grundvand er i en elendig forfatning.
Senest kunne foreningens advokat, Hans Sønderby, onsdag her på Maskinbladet bekendtgøre, at de danske indberetninger, som angiveligt har givet anledning til misforståelser i EU, vil blive en del af et retsligt søgsmål, som Bæredygtigt Landbrug allerede har anlagt mod den danske stat.
Men omtrent samtidig kommenterede miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) Bæredygtigt Landbrugs kritiki Landbrugsavisen.
Ikke forkerte tal
Her afviser han, at forkerte tal i EU er årsag til ekstra efterafgrøder.
- Jeg vil understrege, at hverken EU-Kommissionen eller Miljø- og Fødevareministeriet har truffet beslutninger på baggrund af forkerte eller forældede data om nitrat i grundvandet. Det gælder også for de ekstra efterafgrøder, der nu udlægges for at sikre mod forringelse af blandt andet grundvand, siger han til avisen.
Og han understreger i avisen, at de ekstra efterafgrøder, som skal udlægges, er udmålt med udgangspunkt i GEUS' nye beregninger for så vidt angår grundvand.
- Beregningerne hviler på det bedste faglige grundlag, siger ministeren til Landbrugsavisen.
Forkert og forældet
Ministerens udtalelser har øjeblikkeligt fået Bæredygtigt Landbrugs advokat, Hans Sønderby, til at reagere mod ministerens forsvar for det benyttede datagrundlag om nitrat i dansk grundvand.
- Jeg er meget uenig med ministeren, når han siger, at der ikke er truffet beslutninger på baggrund af forkerte og forældede tal om nitrat i grundvandet, siger Hans Sønderby.
- Ifølge de oplysninger, som jeg har fra statens egen advokat, var Landekvoten med Vandmiljøpan III nødvendig at indføre, fordi for stor en del af dansk grundvands indhold af N oversteg drikkevandsgrænsen på 50 mg pr. liter, siger Hans Sønderby og henviser til, at statens advokat endda henviser til Danmarks officielle indberetning til EU-Kommissionen, jf. nitratdirektivet:
"Jf?Danmarks rapport til Kommissionen?hvor det fremgår, at ca. 17 procent af det danske grundvand har en nitratkoncentration på over 50 mg /l."
- Landekvoten kostede i sig selv knap 10 procent gødskning for de danske landmænd frem til Landbrugspakken ændrede på det, siger Sønderby og tilføjer:
- Det kan ikke passe, at staten - når den bliver angrebet på ulovlige gødningsnormer - forsvarer sig med henvisning til grundvandets for høje indhold af nitrat for så, når tallet viser sig forkert, at sige, at tallet for øvrigt var uden betydning.
