Regeringen sidder med hænderne i skødet, når det kommer til at reducere udledningen af CO2 frem mod 2030.

Så kontant var udmeldingen fra Alternativets Rasmus Nordquist i et samråd med energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V).

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Anledningen til samrådet var landbrugets klimabelastning i 2030, og hvordan sektoren skal reducere udledningen for at opfylde EU's Klimamål i 2050.

- Der er sat lidt penge af til noget forskning, og ellers sidder vi med hænderne i skødet og venter, og det mener jeg er et svigt af landbruget, for det bliver dyrt. Jo længere vi venter, jo sværere bliver det at nå, og jo dyrere bliver det, lød det fra Rasmus Nordquist i hans spørgsmål til ministeren.

Konkurrence og klima hånd i hånd

Men ministerens svar lyder, at der ikke ligger en løsning lige for.

- Det er således at i forhold til dansk landbrugs CO2-reduktioner, der er der ikke nogen lette løsninger. Det er derfor, vi har sat 90 millioner kroner af til at finde ud af, hvilke løsninger, der kan være, sagde ministeren.

- Vi har tænkt os at finde en metode, så konkurrenceevnen går hånd i hånd med, at vi også får gjort noget i forhold til klimaindsatsen, lød det fra ministeren, som flere gange nævnte, at regeringen ønsker at finde, hvad han kaldte en ?klog løsning?.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Vil opretholde produktioner

Enhedslisten foreslog i samrådet, at man kunne lægge CO2-afgifter på landbrugsarealer. Men det mener ministren ikke er en løsning. Han frygter for konsekvenserne, hvis landmændene får flere økonomiske udfordringer.

- Dansk landbrug er i øjeblikket i en meget følsom økonomisk situation. Mange landbrug er umådeligt pressede. Kommer vi med ekstra regninger, som gør det dyrere at producere i Danmark, så vil der være risiko for at landbrugsproduktioner lukker ned.

-Vi vil have fundet de rigtige løsninger, så vi opretholder en stor landbrugsproduktion lød det fra ministeren.

Danmark skal ifølge EU's klimamål nedbringe udledningen af CO2 frem mod 2030 med 39 procent.