Websitet anvender cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og til statistik.
Ved at bruge sitet accepterer du dette.   Læs mere

OK

Mindre kød og mere nuancering i klimadebatten

Af Anders Melchiorsen - 6. jan. 2018 KL. 16:23

Vi kan spise 150 gram kød om ugen uden at ødelægge klima, natur og miljø, lyder konklusionen i ny undersøgelse.

Vi kan reducere klimabelastningen og få en mere bæredygtigt kost ved at omlægge den danske landbrugsproduktion til færre dyr og generelt spise mindre kød. Budskaberne kommer fra en undersøgelse ved navn 'Future Nordic Diets', som Sveriges Landbrugsuniversitet har lavet i samarbejde med miljøorganisationen Noah og andre nordiske NGO'er. Fra Noahs side ønsker man en nuanceret debat om, hvordan landbrugsproduktionen og vore spisevaner skal være i fremtiden.

- Studiet peger på nogle retninger, vi skal tænke i, både når det gælder klima, arealer og miljø. Vi har set på, hvilken kost der sørger for, at vi ikke bruger for store arealer, som påvirker klimaet mindst muligt og beskytter miljøet. Miljømæssigt gælder det blandt andet grundvand, kvælstofforurening og biodiversitet, siger Bente Hessellund-Andersen fra Noah.

Baggrunden for undersøgelsen er, at komme med bud på, hvordan fremtidens kost i de nordiske lande kan blive mere klimavenlig, og hvor flere mennesker kan brødfødes, uden at det går ud over lokale ressourcer som eksempelvis grundvandet.

Ifølge beregninger i undersøgelsen vil der i Norden kunne produceres fødevarer til at mætte 21 millioner munde i 2030, hvis kødforbruget sættes ned. Det vil efter fremskrivning på befolkningstilvæksten være to millioner flere, end der til den tid bor i Danmark, Norge, Sverige, Finland, Island, Færøerne og Grønland tilsammen.

150 gram kød

Undersøgelsens konklusioner er todelt. Et scenarie, hvor hver person spiser 150 gram kød om ugen, og et hvor det er reduceret yderligere ned til 80 gram om ugen. De to tal afhænger af om græsaraler anvendes til afgræsning eller bruges til at binde kulstof og CO2 i jorden.

Husdyrholdet er ansvarlig for den største klimabelastning, og en stor del af landbrugsjorden anvendes i dag til at dyrke foder til køer, svin og fjerkræ. Hermed går en stor del af afgrødernes energi og protein tabt, når foderet bliver sendt igennem dyrene for at få kød, mælk og ost.

- Vi skal under alle omstændigheder begrænse den animalske produktion, fordi det sikrer bedre klima, og fordi det sikrer, at mange flere kan få noget at spise globalt set, siger Bente Hessellund-Andersen.

Ifølge beregninger i undersøgelsen vil 150 gram kød om ugen bringe klimabelastningen fra vores kost ned fra tre til 0,48 ton CO2e pr. person pr. år. Det svarer til en drivhusgas-reduktion på fødevarer på 86 procent.

Til sammenligning lavede tænketanken Concito i 2010 en opgørelse over hver dansker samlede klimapåvirkning, og de kom frem til at hver dansker udleder omkring 19 ton CO2e pr. år. CO2e er et samlet udtryk for, hvad udledning af alle drivhusgasser vil svare til omregnet til CO2.

Lokalt produceret

For at opnå en lavere klimabelastning ønsker Noah, at husdyrproduktionen i Danmark bliver fodret med lokalt produceret foder.

- Det er vigtigt, at vi ikke øger klimaaftryket ved vores fødevareproduktion. Vi ønsker selvforsyning af dyrefoder, så vi ikke skal importere eksempelvis sojaskrå langvejs fra, siger Bente Hessellund-Andersen.

Her er kløvergræsset i det økologiske sædskifte en central faktor ifølge undersøgelsen 'Future Nordic Diets'. Hvis græsset ikke anvendes som foder til drøvtyggerne vil kødgrænsen være 80 gram om ugen. Det afhænger af, at husdyr primært holdes på de naturområder, der bedst kan bevares, når de afgræsses af husdyr.

- I scenarierne vi har opstillet i undersøgelsen, spiller græsarealerne en stor rolle. Hvis man tænker økologi sammen med rotation med græsmarker, så er der positive perspektiver for både klima og arealforbrug, siger Bente Hessellund-Andersen.

Dyrenes foder skal så suppleres med rester fra fødevareindustrien. Hvis kløvergræs fra det økologiske sædskifte indgå som foder, når man i undersøgelsen frem til, at hver person kan spise 150 gram kød per uge.

Vigtige græsarealer

I debatten omkring udledning af drivhusgasser fra dyr, har der været meget fokus på drøvtyggende dyr som de store syndere, men Bente Hessellund-Andersen mener, der er aspekter hos de dyr, der bliver overset.

- I Noah mener vi, at klimadebatten for ensidigt har haft fokus på kvæg til fordel for fjerkræ og svin, men i et mere helhedsorienteret perspektiv har netop drøvtyggerne nogle fordele i forhold til naturpleje og til at udnytte arealer med kløvergræs i det økologiske jordbrug, siger Bente Hessellund-Andersen.

Ikke større arealer

Ved at dyrke afgrøder, der kan anvendes direkte til menneskeføde, kan der, ifølge Noah, designes et landbrug, der producerer mad til langt flere mennesker på et mindre areal, og på en langt mindre belastende måde.

Danmarks nuværende landbrugsareal er på omkring 2,65 millioner hektar, og ifølge rapportens fremtidsscenarie, vil der skulle bruges en syvendel mindre areal, eller det der svarer til 2,23 millioner hektar til produktionen.

Få nyhederne først!Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og vær på forkant med dagens landbrug.

 

Læs maskinbladet på

Læs maskinbladet på desktop

Desktop

Læs maskinbladet på tablet og smartphone

Tablet & smartphone

Læs maskinbladet på nyhedsbrev

Nyhedsbrev

Læs maskinbladet på print og iPaper

Print og iPaper

reklame