Agritechnica

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det er et helt nyt målgruppe-område, vi bevæger os ind i med denne frontlæsser, fortæller Arne Fisker, salgsdirektør Ålö Danmark, om den nye frontlæsserserie fra Quicke, som har fået navnet 100C-serien.

Frontlæsseren leveres i fire forskellige størrelser, og målgruppen er de små traktorer på ydelser mellem 20 og op til 60 hestekræfter.

? Det er specielt til kunder i have-park området frontlæsseren eller fritidslandmanden med en lille traktor, der skal frontlæsser på, forklarer Arne Fisker.

Den nye Quicke 100C-serie løfter fra 175 kg til 280 kg på den største model Quicke 180C. Løfte højden på 180C er 2,59 meter fra jorden til bunden af redskabet på læsseren, mens den mindste model med navnet 100C løfter redskabet i 1,76 meters højde.

- Frontlæsserne leveres uden parallelføring, men det er dog et tilvalg, forklarer Arne Fisker, der kan oplyse, at det tager omkring halvanden time at montere parallelføringen. At parallelføringen monteres så let, skyldes, at den monteres i de eksisterende nagler på læssearmen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det er desuden muligt at få redskabsbeslag, således at frontlæsseren passer redskaber med skridlæssere. Tredjefunktion er ligeledes muligt som ekstraudstyr, ligesom affjedringen af frontlæsseren også er et muligt tilvalg.

Enkel frontlæsser fra Trima

Hvis behovet ikke er særligt stort til den kommende frontlæsser på en traktoren på mellem 40 og 110 hestekræfter, så er den nye 200-serie fra Trima måske en idé.

Frontlæsseren rammer målgruppen, der bruger frontlæsseren 200 til 300 timer om året, og den kan fås i fem forskellige størrelser.

- Den nye 200p-serie kommer som standard med affjedring af rammen, som brugeren selv enten kan slå til eller fra, forklarer Arne Fisker, der viser en kuglehane på akkumulatoren til ramme-affjedringen.

- I det hele taget er den nye lille frontlæsser fra Trima enkel i sin opbygning, som til trods for størrelsen har flere kendte komponenter fra de større frontlæsserserier, fortæller Arne Fisker.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Den største model i den nye 200-serie, Trima 280p løfter op til 1,370 ton i en højde af 3,90 meter, mens den mindste model 200p løfter 1,130 ton i en højde af 3,0 meter.

Arne Fisker fortæller at begge de nye frontlæsser fra Trima og Quicke bliver bygget på Ålö?s forholdsvis nye fabrik i Telford, Tennessee i Amerika.

? Fabrikken overtog Ålö efter amerikanske Bush Hog, og det er her de nye små Trima og Quicke frontlæsser bygges.