To mindre er bedre end én stor
Planteavler i Vendsyssel har mindre brændstofforbrug og større høstkapacitet ved at køre med to mindre mejetærskere i stedet for én stor
Når man kan få to mejetærskere med 24 fods skærebord til samme pris som en mejetærsker med et skærebord på 35 fod, er der ingen grund til betænke sig.
Efter den første sæson med to nye Deutz-Fahr 6090 mejetærskere opregner planteavler Klaus Aage Bengtson nogle af fordelene ved at have to maskiner:
- Et lavere brændstofforbrug pr. hektar, en højere kapacitet og bedre muligheder for at køre i vådt vejr er nogle af de fordele, som jeg har oplevet ved at have to mindre mejetærskere i stedet for en stor, siger Klaus Aage Bengtson, der driver "Nordkær Landbrug" i det sydlige Vendsyssel.
Egentlig var han udkig efter en 35 fods mejetærsker, men da han fik tilbuddet fra Danatek, der sælger maskiner fra Deutz-Fahr, om at købe to mindre mejetærskere til samme pris som en 35 fods ville koste, slog Klaus Aage Bengtson til.
De to maskiner har høstet bedriftens 466 hektar med specialafgrøder i årets høstperiode, der har strakt sig fra den 1. august til den 2. september.
Desuden har mejetærskerne høstet 175 hektar for andre.
Ifølge Klaus Aage Bengtsons computer ligger den gennemsnitlige kapacitet på 2,8 hektar i timen pr. maskine, og selv om høstvejret ikke har været det bedste, har hans maskiner ikke kørt fast eller bakket en eneste gang.
- I modsætning til en stor og tung maskine kan vi køre, selv om marken er våd, siger han og tilføjer, at hans maskiner på de gode dage har høstet 60 hektar pr. dag.
Klaus Aage Bengtson anslår, at de små maskiners mindre brændstofforbrug betaler for den ekstra arbejdskraft, som er nødvendig for at holde to maskiner i gang samtidigt.
- Vi bruger cirka 16 liter diesel pr. hektar, hvor de store mejetærskere nok ligger på 25 til 30 liter pr. hektar.
En bedre udnyttelse af frakørselsvognene tæller med i regnskabet. Især på de marker, der ligger længere væk.
- Der er ikke så meget ventetid, uddyber han.
Driftssikkerheden på de to mejetærskere har været i orden, og Klaus Aage Bengtson har ikke oplevet driftsstop én eneste gang.
- Men selv om en af dem skulle gå i stykker, giver det ro i sjælen, at man stadig har 50 procents kapacitet. Man slapper mere af og presser ikke så meget på, siger han og tilføjer, at kørsel om natten ikke har været nødvendigt.
Påvirker de dybere jordlag
Klaus Aage Bengtson bekymrer sig om marktrykket og især de ødelæggelser, som tunge maskiner forårsager i de dybere jordlag.
- Selvom man kører med bælter eller brede dæk, vil totalvægten altid påvirke de dybere jordlag, og der vil derfor ske større ødelæggelser med en totalvægt på de 29 ton, som de store mejetærskere vejer, end de mindre med en totalvægt på 18 ton, forklarer han og fortsætter:
- Vægtfordelingen er perfekt, og med en hjulmontering med 1.050 millimeter hjul foran og 700 millimeter bag har vi ikke haft problemer med at komme igennem det våde underlag i år.
En medvirkende årsag til, at høstforløbet er foregået uden større problemer, skyldes, at Klaus Aage Bengtsons marker er veldrænede.
Og når man samtidigt driver et dræningsfirma, som Klaus Aage Bengtson gør, så skal den side af sagen være i orden.
Veldrænede marker er også en forudsætning for at få succes med økologisk planteavl.
Klaus Aage Bengtson er nemlig i år sprunget ud som økologisk landmand, og så er det særlig vigtigt at udnytte jordens næringsstoffer maksimalt. Og det gælder om at komme i marken så tidligt som muligt. Derfor mener han, at ordentlig afvanding er altafgørende.
- Jo tidligere planterne kommer i gang, des mere modstandsdygtige bliver de overfor skadevoldere, tilføjer Klaus Aage Bengtson, der i år høstede sin økologiske avl for første gang.
En tilfreds mand
Høstudbyttet var omkring to tredjedele af det udbytte, han opnåede som konventionel planteavler, og selv om udbyttet lå lavere, end han havde forventet, er Klaus Aage Bengtson en tilfreds mand.
- De gode priser på økologiske afgrøder opvejer godt og vel udbyttetabet. Samtidigt stiller økologisk drift store krav til godt landmandskab, så man får brug for al sin erfaring, og det er faktisk spændende, siger Klaus Aage Bengtson om de udfordringer, den nye driftsform byder på.
- Jeg er ikke frelst med hensyn til økologi, men producerer det, som markedet efterspørger. Og der er efterspørgsel på økologiske produkter.
Ud over de to mejetærskere har Klaus Aage Bengtson købt andre nye maskiner til sæsonen 2011. I maskinhuset står ud over et fem meters liftophængt rotorsåsæt fra Lemken også en stor halmstrigle. Desuden er der en 14-rækket Thyregod radrenser med en såkasse fra Heva.
- Jeg har aldrig kørt med en radrenser før i år, men det er nu gået meget godt med at få det lært, fortæller Klaus Aage Bengtson, der tilføjer, at et kamera på radrenseren er med til at holde maskineriet på rette spor.
Kameraet registrerer planterne, og sammen med GPS-enheden på traktoren kan der renses præcist mellem afgrøderne, der fremover bliver sået på rækker.
Radrenseren arbejder sammen såmaskinen, en Lemken Solitair 9. Såmaskinen har fået et rillehjul, og kameraet på radrenseren kan opfange rillen, så der også kan radrenses, inden afgrøden kommer op.
Hurtigt skift
Klaus Aage Bengtson har syv forskellige afgrøder i sin markplan, og her betyder rengøringsvenligheden af maskinen meget.
- Når man skifter fra en sort til en anden, er Deutz-Fahr mejetærskeren hurtigt gjort ren i kraft af tilløbsplanet, der nemt kan tages ud. Det tager kun en times tid, og tidsbesparelsen er meget værd for os, siger han.
Rystermejetærskere fra Deutz-Fahr er ret sjældne i Danmark, men Klaus Aage Bengtson tror, at vi vil komme til at se flere af dem. Hans erfaring er, at de blandt andet er gode til specialafgrøder.
Klaus Aage Bengtson står ikke helt på bar bund med hensyn til Deutz-Fahr. Han har fire traktorer af samme mærke, og her kan han drage fordel af at have fælles sliddele.
- Eftersom det er en Deutz-motor, der sidder i mejetærskeren, er for eksempel filtrene jo de samme som på traktorerne, og det har vi altid på lager.
Mejetærskerne har han leaset over seks år til det, han betegner som en fornuftig rente. Klaus Aage Bengtson har gennem flere år leaset sine større maskiner, og han ser ingen problemer i denne finansieringsform.
- Tidligere var leasing nok en dyrere måde at finansiere tingene på, men i dag er leasing billigere end et banklån. Og hvis jeg får brug for at skifte maskine undervejs i leasingforløbet, er det også en mulighed, siger han.
Nordkær Landbrug beskæftiger en driftsleder og løs arbejdskraft i høstperioden. I sit fluefirma, hvor han opdrætter gyllefluelarver, er der en deltidsbeskæftiget medarbejder.
Klaus Aage Bengtson har to mand sæsonansat i drænfirmaet, og så hjælper hans kone med regnskabet.
Kommentarer