Websitet anvender cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og til statistik.
Ved at bruge sitet accepterer du dette.   Læs mere

OK

Mindre affugtning og energiforbrug i kølehuset

Af Søren Boel Seibæk - 4. jun. 2004 KL. 12:00

David og Henrik Straadt investerede i et frekvensstyret køleanlæg, der mindsker affugtningen af læggekartoflerne, sparer energi og samtidig giver overskudsvarme til gårdens nye maskinværksted

Mindst mulig affugtning og lavt energiforbrug må være et ønske for enhver landmand, som har behov for at køle sine afgrøder.

Derfor bør kartoffel- og grøntsagsproducenter måske overveje et køleanlæg med brine og frekvensstyring. Brine er kølevæske, der består af vand og glukol. Frekvensstyring regulerer kompressoren efter behov.

Henrik Straadt og sønnen David Straadt, Karup, investerede i 2003 i et brine-anlæg med frekvensstyring. Anlægget bruges til at nedkøle læggekartofler fra et 17 hektar stort område.

Der er nu kommet meget bedre styr på affugtningen, som direkte kan ses på et mindre svind i læggekartoflerne.

Samtidig viser målinger, at frekvensstyringen af køleanlægget sparer energi i sammenligning med traditionel, termostatstyret drift.

Det er ligeledes et plus for de to landmænd, at køleanlæggets overskudsvarme kan genindvindes til opvarmning af gårdens nye maskinværksted.

Mindre affugtning og energitab

Den mindre affugtning eller udtørring skyldes især, at køleanlægget bruger brine som kølevæske.

Forsøg viser, at kartofler og andre grøntsager affugtes mindre i et brine-anlæg end ved traditionel køling med den kostbare og miljøskadelige freon. Brinen giver mulighed for bedre temperaturstyring af kølefladen i kølerummet.

Frekvensstyringen af køleanlægget sparer primært energi, fordi køleanlæggets kompressor arbejder med variabel hastighed i forhold til kølebehovet.

Derfor har den frekvensstyrede kompressor færre igangsætninger og standsninger og arbejder således mere glidende med kølevæsken end ved termostatstyret køling.

Teknologisk Instituts målinger hos David og Henrik Straadt viser, at energiregningen er mindst 20 procent mindre, når anlægget arbejder frekvensstyret sammenlignet med de perioder, når anlægget arbejder termostatstyret.

Billedligt talt kan det sammenlignes med bilisten, der sparer benzin ved at følge trafikkens rytme i modsætning til den aggressive bilist, der har et større brændstofforbrug, fordi han træder mere på speeder og bremser for at komme frem.

Udnytter lave udetemperaturer

Beslutter David og Henrik Straadt sig på et senere tidspunkt for at bygge et kølerum mere, kan de bruge det eksisterende anlæg til at styre hvert kølerums temperatur individuelt ved hjælp af én og samme kompressor.

Samtidig kan det frekvensstyrede køleanlæg arbejde med frikøling, som sparer energi, fordi væskestrømmen i kølefladen kører uden om kompressoren og direkte til kondensatoren, der står ude i fri luft.

Derfor kan anlægget også udnytte vintersæsonen, når udetemperaturen er lavere end kølerumstemperaturen, som betyder, at kompressoren arbejder mindre.

Frekvensstyringen giver yderlige David og Henrik Straadt mulighed at genindvinde energi til varmebehov andre steder på bedriften.

Fra dårlig isolering til frekvensstyring

David og Henrik Straadt stod med et dårligt isoleret hus til deres læggekartofler, og den billigste løsning var at lave et kølehus.

Deres brine-anlæg med frekvensstyring har kostet omkring 150.000 kroner plus 20-30.000 kroner til frekvensstyring.

- Vi kan se, at svindet i kartoflerne er halveret i forhold til tidligere. Fugttabet er nu langt mindre, fortæller David Straadt.

David Straadt vil også udnytte muligheden for at genindvinde varmeoverskuddet.

- Næste sæson skal overskudsvarmen bruges til at varme vores nye værksted op, fortæller han.

Køleløsningen hos David og Henrik Straadt er udviklet sammen med Leif Graversgaard, Silkeborg Varmepumpe & Køleindustri.

- For mig som kølemand er det vigtigste, at anlægget er et brine-anlæg. Der er kun 4,5 kilo freon i køleanlægget. Et tilsvarende traditionelt anlæg kræver cirka 35 kilo freon. Det er vigtigt, hvis der sker et udslip, siger Leif Graversgaard.

- Samtidig er køleanlægget et meget fleksibelt anlæg, der bedre styrer affugtningen og temperaturen, siger han.: (375609-1)

Få nyhederne først!Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og vær på forkant med dagens landbrug.

 

Læs maskinbladet på

Læs maskinbladet på desktop

Desktop

Læs maskinbladet på tablet og smartphone

Tablet & smartphone

Læs maskinbladet på nyhedsbrev

Nyhedsbrev

Læs maskinbladet på print og iPaper

Print og iPaper

reklame