Danmark får sit første bioraffineringsanlæg, der kan lave kløver og græs om til foderprotein, grøntfoder og biogas. Det er godt for miljøet og klimaet, og samtidig kan det vise sig at være en ekstra indtægtskilde for danske landmænd.
Parterne bag PSO-aftalen , der består af regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Radikale, og SF, er blevet enige om at afsætte otte mio. kroner til bygningen af Danmarks første bioraffineringsanlæg, der formentlig allerede kan stå klar næste år.
- Det er godt for både økonomien, miljøet og klimaet, hvis danske landmænd kan få en god forretning ud af at dyrke mere græs og kløver på deres marker. Med anlægget får vi den rette teknologi til at udvinde protein til dyrefoder, så landmænd skal importere mindre sojabaseret protein fra for eksempel Sydamerika. Samtidig kan restproduktet bruges til biogas, siger miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen.
Fra gylle til biogas
I aftalen er der også afsat ni millioner kroner til at gøre processen fra gylle til biogas hurtigere. Hvert år producerer dansk landbrug store mængder gylle, som kan omdannes til biogas og bruges til varme og strøm til de danske husstande.
Det er også en god løsning for klimaet, og jo hurtigere gyllen bliver transporteret fra stalden til biogasanlægget, desto mere klima- og miljøvenlig kan landbruget blive.
Så længe gyllen bliver opbevaret i stalden, kan der nemlig udledes drivhusgasser til atmosfæren, som kunne være blevet til biogas, i stedet for at påvirke klimaet.
- Alle vinder, hvis vi kan sikre, at landbrugets gylle hurtigere transporteres fra stald til biogasanlæg og bliver omdannet til biogas. Det er godt for klimaet, godt for samfundet og godt for økonomien hos både landmænd og energisektoren. Derfor er jeg meget tilfreds med, at vi med enkle midler nu kan gøre en forskel for landbrugets aftryk på klimaet, siger Esben Lunde Larsen.
I dag opbevares gylle gennemsnitligt 19 dage i stalden, før det ankommer til biogasanlægget. Med den politiske aftale ventes opbevaringstiden at kunne nedbringes væsentligt.
Nyt retursystem for kølemidler
Blandt de andre initiativer i den politiske aftale er en indsats for at indføre et retursystem for brandbare kølemidler.
Fluorholdige kølemidler, der eksempelvis anvendes i køleskabe, bliver stadig mere klimavenlige, men til gengæld mere brandbare. Derfor afsættes der nu 2,5 millioner kroner som støtte til, at der kan etableres et retursystem, der er designet til at håndtere brandbare kølemidler.
Kølebranchen har ved flere lejligheder efterspurgt støtte til etableringen af en returordning, og branchens forventes selv at påtage sig den øvrige del af etableringsomkostningerne samt driften af systemet.
Endelig er der afsat fem millioner kroner til at reducere udledningen af lattergas fra spildevandsanlæg. Her installeres der målere, så spildevandselskaberne kan få erfaringer med at reducere udledningen af lattergas og så myndighederne kan få mere viden om emissionerne.
