Websitet anvender cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og til statistik.
Ved at bruge sitet accepterer du dette.   Læs mere

OK

Websitet anvender cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og til statistik.
Ved at bruge sitet accepterer du dette.   Læs mere

OK

Miljøstyrelsen: Misforståelser om målinger efter vandrammedirektivet

Af Sara Westengaard Guldagger, kontorchef, Miljøstyrelsen - 10. apr. 2017 KL. 09:35

Miljøstyrelsen mener, at der er alvorlige misforståelser i Landbrug & Fødevarers kritik af Miljøstyrelsens grundvandsmålinger.

DEBAT:

Nikolaj Ludvigsen fra Landbrug & Fødevarer kritiserer i Maskinbladet Miljøstyrelsens grundvandsmålinger og indberetninger under vandrammedirektivet.

Når det gælder tilstandsvurdering af de enkelte grundvandsforekomster, er der ikke noget nyt i, at der er usikkerheder ved disse tilstandsvurderinger. Det har vi hele tiden sagt, så det er der ikke noget nyt i.

I lyset af disse kendte usikkerheder er der ikke gennemført nogen regulering for landmænd på baggrund af tilstandsvurderingerne. Det er også velkendt.

Men det er en fejlagtig påstand, at der udelades nulprøver ved vurderingen af grundvandsforekomster. Det gør der ikke.

Og det er en misforståelse, at EU vejledningen "kræver" en særlig opgørelsesmetode. Miljøstyrelsen har ved tilstandsvurderingen lagt til grund, at en grundvandsforekomst kan anses for at have god kemisk tilstand, hvis andelen af overvågningspunkter i en grundvandsforekomst med overskridelse af kvalitetskravet for nitrat (50 mg/l) er 20 pct. eller mindre.

Og endelig er det en helt fejlagtig påstand -men desværre her gentaget endnu en gang-, at Miljøstyrelsen - i regi af Nitratdirektivet- skulle have indberettet at 20 % af det danske grundvand ligger over grænseværdien ? vi tillader os at antage, at Nikolaj Ludvigsen her er blevet gengivet forkert. Der er, som det er fremgået mange gange i den seneste tids debat, fra dansk side under nitratdirektivet indberettet andele af måleindtag med grænseværdioverskridelser, og ikke som det igen fremføres her, andele af det samlede grundvand.

Når det er sagt, og vi igen taler om opgørelser af grundvandsforekomster og indberetning under Vandrammedirektivet, så er vi helt enige i, at usikkerheden på tilstandsvurderingerne skal nedbringes, og at det er ønskeligt få dækkende, mængde/volumen?baserede tal.

Den kemiske tilstandsvurdering af grundvandsforekomster i forbindelse med vandområdeplanerne 2015-2021 er baseret på prøver fra ca. 12.000 grundvandsindtag, hvoraf indtag i vandværksboringer er langt den væsentligste del.

For at mindske usikkerhederne på opgørelserne arbejder vi løbende på at forbedre vores datagrundlag for tilstandsvurderingerne af de danske grundvandsforekomster. Blandt andet er vi i gang med at etablere over 100 nye boringer. Og i de kommende, nye tilstandsvurderinger til brug for tredje vandplanperiode vil vi også inddrage viden fra modeller, der bl.a. omhandler mængden (volumen) af reduceret og iltet vand.

Disse modeller fandtes ikke, da de nuværende tilstandsvurderinger blev foretaget.

Få nyhederne først!Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og vær på forkant med dagens landbrug.

 

Læs maskinbladet på

Læs maskinbladet på desktop

Desktop

Læs maskinbladet på tablet og smartphone

Tablet & smartphone

Læs maskinbladet på nyhedsbrev

Nyhedsbrev

Læs maskinbladet på print og iPaper

Print og iPaper

reklame