Finn B. Nielsen, der driver et planteavlsbrug med 80 hektar ved Vordingborg, stillede mejetærskeren i to dage for at så MFO-afgrøder rettidigt.
Det viser sig nu at blive dyrt, fordi han stadig mangler to høstdage for at få den sidste hvede og maltbyg i hus.
Inden han stillede mejetærskeren for at så MFO-afgrøder, havde han desuden høstet en del af sine hvedemarker med højere vandprocent end nødvendigt for at have markerne klar til at så MFO-afgrøder rettidigt.
Den gennemsnitlige vandprocent i hans hvede har indtil nu været 17 procent.
- Noget af det skulle have stået yderligere et par dage, men jeg turde ikke andet end at høste og skynde mig at så MFO-afgrøderne, for jeg var sikker på, at der ellers ville stå en kontrollør allerede om mandagen, siger han.
Rammes dobbelt
Nu føler han, at han rammes dobbelt, fordi han også forudser problemer med at nedvisne de veletablerede efterafgrøder en uge senere end den oprindelige frist den 20. oktober.
- Hvis de rettidigt såede MFO-afgrøder gror godt, bliver de let en meter i højden, og så skal de nedvisnes med Roundup, og det kan blive et problem med den ændrede frist fra den 20. oktober til den 27. oktober, fordi virkningen af Roundup aftager med lavere temperatur og aftaget vækst, vurderer Finn B. Nielsen.
- Den 20. oktober er i forvejen ret sent for en optimal virkning, siger han og synes derfor, at det er urimeligt, at han skal udsættes for den samme fristudskydelse i den sidste ende, ligesom de kolleger, der valgte at køre løs med mejetærskerne og håbede på tilgivelse ved for sen såning.
Mange udfordringer
Finn B. Nielsen skulle så i alt 15 hektar med MFO-afgrøder, og opgaven blev yderligere tidskrævende, fordi han skulle så to forskellige slags MFO-afgrøder, henholdsvis sennep og vårbyg samt sennep og olieræddike.
- Og for at væres sikker på en god etablering, såede jeg to gange, fortæller han.
Finn B. Nielsen har i det hele taget været udfordret af vejrforholdene på flere måder i denne sæson. Eksempelvis har han en hvedemark, der er nabo til en kirke og en kirkegård. Denne mark turde han ikke at høste på grund af en meget hård østenvind, fordi kirkegården og gravstederne i givet fald ville være blevet fyldt med den snittede halm.
- Halmen fløj 100 meter efter mejetærskeren i de dage, og derfor måtte jeg holde stille, og jeg ventede med at høste marken til en nat, da vinden havde lagt sig lidt, fortæller han og tilføjer, at han ikke forventede forståelse for den problemstilling hos NaturErhvervstyrelsen.
- Det har været til at få nerver af, siger han om situationen med regler og vejrforhold, som gik imod hinanden.
- Jeg tror ikke, at en tysk eller polsk landbrugsminister ville tillade deres embedsmænd at byde landmændene den behandling, tilføjer han.
Lave omkostninger
Finn B. Nielsen driver selv sin 80 hektar store bedrift og siger, at han ikke misunder de kollegaer, som har 300 hektar.
Det skyldes blandt andet, at han har en sund økonomi i kraft af lave finans- og maskinomkostninger. Eksempelvis har han en 12 fods mejetærsker, som normalt har en udmærket størrelse til bedriften.
