Med en nyttelast på 28,4 tons er den nye MetaFlex 60-75 kroghejsevogn er sværvægter, men det resulterer ikke i et højt marktryk.

Det skyldes, at kroghejsevognen er udstyret med bælter i stedet for hjul.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Med de nye bælter kan vi tilbyde landmændene at arbejde i vanskelige marker med en effektiv transportløsning, der har en god trædeflade, siger Anders Ivarsson fra Metsjö.

Den nye kroghejsevogn har en egenvægt på 7,9 tons, og bælteundervognen kan tåle en belastning på 36,3 tons.

Hejsesystemet på bæltevognen er hentet fra den almindelige MetaFlex 60-75 med hjul, hvor hejseventilen arbejder med en seperart gearcylinder. Det betyder, at gearkassen på vognen kan være mindre, hvilket har gjort egenvægten et halvt tons mindre. Samtidig er hejseprocessen hurtigere, da olien ikke skal pumpes ud under sænkningen af containeren.