Mindre afdrift og en bedre afsætning på bladene er nogle af de fordele, som Lars Leth Pedersen og Kim Adamsen fremhæver ved PP-Hydro.

Agrologisk

”Metaldims” og wire reducerer afdriften på sprøjten

Power Pack-Hydro er navnet på en ny opfindelse, som ifølge producenten giver mindre afdrift og en bedre afsætning af sprøjtevæsken på afgrøderne

Power Pack-Hydro - eller blot PP-Hydro - er navnet på en katalysator, der er indkapslet i et rustfrit stålrør.

Stålrøret, der måler 40 gange 100 millimeter, kan monteres på alt lige fra afløb, køletårne, ferskvandsgeneratorer, pladevekslere og på marksprøjter. På marksprøjter monteres PP-Hydro på fremløbet lige inden fordelerventilen til dyserne.

Ved samtidig at montere en wire på Power Packen og lade den hænge ned fra sprøjtebommen bag traktorens baghjul skabes der jordforbindelse, som ifølge producenten bevirker, at dråberne fra sprøjtedouchen trækkes ned i afgrøden.

Ud over en bedre nedtrængning i afgrøden fremhæver producenten, at katalysatoren mindsker vandets overfladespænding, hvilket giver mindre dråber og en bedre vedhæftning på afgrøderne.

Mindre afdrift

Det er det Nordjyske firma Biotech Innovation ApS, som står bag udviklingen af PP-Hydro. De to ejere af firmaet, Lars Leth Pedersen og Kim Adamsen, lover ikke, at der kan spares kemi ved at montere PP-Hydro, men at der opnås en bedre dækning på planterne.

- Vi har ikke videnskabeligt bevis for, hvordan PP-Hydro virker, men vi kan se, at det nedsætter vandets overfladespænding, og det betyder, at dråberne er mindre. Jordkablet på sprøjten sørger for, at dråberne trækker efter planterne, og det reducerer afdriften væsentligt, siger Lars Leth Pedersen, der oprindelig er uddannet smed, men som nu bruger al sin tid på firmaet Biotech Innovation ApS og udviklingen af katalysatorerne i PP-Hydro.

Den anden ejer af firmaet er Kim Adamsen, svineproducent fra Storvorde. Indtil videre har firmaet solgt 15 – 20 PP-Hydro til marksprøjter. Prisen er 16.500 kroner pr. katalysator. Læs mere om PP-Hydro på www.biotech-i.dk.

Læs hele artiklen i juli-udgaven af Agrologisk, som udkommer på fredag. Bestil abonnement på www.agrologisk.dk.


Kommentér artikel

NB! Debatten på maskinbladet.dk er fri, men hold venligst en sober tone og undlad personangreb.
Gå efter bolden - ikke efter manden.
Trusler, injurier eller andre lovstridige indlæg fjernes af redaktionen.

Brugernavn: *
Adgangskode: *
Kommentar: *
Niels
5. jul 2011 kl. 13:52

Det har været brugt i maler-branchen længe. Man sætter en svag spænding på det emne der skal males(+ eller - ) og den modsatte på malerudstyret, på den måde klæber malingen nærmest til det emne der males og der er meget lille svind og forstøvning ud i det omgivne rum. En genial opfindelse.

JD Snowblower
4. jul 2011 kl. 15:41

jamen det er fantastisk! Sætter man så samtidig en twin water imellem når man suger vand i sprøjten bliver effekten nok kun endnu bedre. For 100.000 når man sikkert langt.. Forstår ikke man kan få sig til at nare de stakkels fattige bønder.  

Tilmeld dig Maskinbladets nyhedsbrev

Få nyhederne direkte i din indbakke