Martin Merrild, formand for Landbrug & Fødevarer, havde en eftermiddag i april inviteret den rumænske ambassadør og pressen til et besøg, hvor han viste sin minkfarm i Hjerm ved Holstebro frem. Han vil gerne vise den rumænske abejdskraft som en succeshistorie, som er vigtig for landenes relationer.

- Det diplomatiske arbejde og relationerne er virkelig vigtige blandt andet for at sikre en god samhandel og det gode bånd landene imellem, hvis der en dag skulle opstå en krise, siger Martin Merrild om baggrunden for besøget.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Martin Merrild har fire rumænere ansat og den ene er lige ude af produktioen og på skolen. De seneste to år har de rumænske medarbejdere gradvist har fået mere ansvar, og det er der intet uldent ved, mener han.

- Dem, jeg har ansat kom alle sammen med en god skolemæssig baggrund og en god indstilling til arbejdet. Og jeg har slet ikke haft nogen dårlige oplevelser med rumænere, siger Martin Merrild, der også har inviteret Laurids Søndergaard, der er aktionær på en gård i Rumænien.

Den rumænske ambassadør Alexandru Grädinar var også glad for besøget og for den danske modtagelse af rumænsk arbejdsskraft.

Ambassadøren oplever et opsving i Rumæninen, men han er ikke bange for at mangle arbejdskraft .

- Der er et opsving på vej i Rumænien, men arbejdstagerne bestemmer selv, om de vil arbejde her eller i Rumænien, siger ambassadøren, da Maskinbladet taler med ham i minkstalden.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Polen er en succes

Igennem mange år har mange polakker arbejdet i Danmark, fordi de kunne få en bedre løn end i hjemlandet, og fordi der rent faktisk var jobs at få. Nu går det bedre i Polen, og landet har bedt sine landsmænd komme hjem, da der er mangel på arbejdskraft. Det er der mange, der har gjort. Det samme kan i teorien ske i Rumænien, og vil kunne dræne landbruget for arbejdskraft, da hver tredje ansat i landbruget er udlænding, men det bekymrer ikke Martin Merrild.

- Polen er det bedste eksempel på en god historie, og at medlemskabet af EU er en succes. Der er sket en fuldstændig fantastisk udvikling i Polen takket være EU. Det er et udtryk for, hvor stor en succes EU er. Og jeg håber, at vi kan komme væk fra altid at tale om nationalitet, siger han.

Når det gælder spørgsmål om arbejdsvilkår, løn og tiltrækning af danskere til erhvervet, så viser Martin Merrild, at han er verdensmester i at trække vejret meget, meget dybt.

- Det er først og fremmest det, de kan. Vi ansætter ikke folk, fordi de er fra Rumænien, det er helt tilfældigt. Vi har aldrig sagt, at vi ikke vil have danskere. Kommer der en dansker, der gerne vil være elev her, så er vi åbne over for det, siger han.

Fagforbundet 3F melder om mange sager med dårlige arbejdsforhold de senere år, og at der er store problemer i landbruget med netop dette.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Hvis man spørger Martin Merrild om landbrugets eget ansvar i de mange sager, får man følgende svar:

- Jeg ved ikke om der er flere sager i landbruget end eksempelvis i restaurantionsbranchen, er der det? De sager der er, fylder nok bare meget og bliver trukket frem igen og igen, siger han.

Hver tredje medarbejder i landbruget er udlænding og det kunne tyde på, at arbejdsforholdene ikke tiltrækker danskere.

- For nogle er arbejdstiderne nok en ulempe, men jeg har aldrig skullet diskutere med nogen, om der skulle arbejdes i weekenderne, for det har der været en forståelse for. Et svinebrug skal passes syv dage om ugen, så der er også arbejde syv dage om ugen.

Gør I nok for at tiltrække danskere?

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi gør alt for at kunne motivere samfundet og viser, hvad vi har at byde på. Og vi har et godt samarbejde med landbrugsskolerne. Det er jo et generelt problem at få unge ind på erhversvuddannelserne og ikke kun i landbruget, siger Martin Merrild og uddyber:

- Vi vil gerne gøre mere for at udvikle uddannelsen i en mere moderne retning og man kunne måske se på, om man kunne lave en netbaseret uddannelse, hvor man arbejder samtidig, siger han.

Hjem til Danmark

34-årige Adam Merenyi er en af de fire rumænere, der arbejder på Martin Merrilds gård. Adam Merenyi er driftsleder på kyllinge- og markdelen af bedriften og fortæller, at han jævnligt bliver sendt på kurser af sin arbejdsgiver. Han er uddannet landbrugsmedarbejder i Danmark, men kom hertil med helt andre uddannelsesmæssige drømme, men faldt pladask for landbruget. Han håber på, at han kan her permanent.

- Jeg håber, at jeg en dag kan få dansk statsborgerskab, siger han.

Adam Merenyi kom til Hjerm første gang i 2003 og blev der i fem år. Han tog hjem til Rumænien, men kom tilbage året efter og har været her lige siden. Hans succes får andre rumænere til at tænke på at tage turen til Danmark.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Jeg kan ikke anbefale nogen, for jeg ved ikke, hvordan de arbejder. At være en god ven betyder ikke, at man arbejder ordentligt. Men jeg vil gerne hjælpe med, at andre kan komme til Danmark. Alle skal have chancen, siger han på et fejlfrit dansk.

Foruden sit modersmål og dansk taler han også ungarsk, engelsk og tysk.

De gode muligheder og en bedre løn var drivkraften for at komme til Danmark. Nu har han kone og barn og bor i lokalområdet. For han lærte Danmark at kende og er blevet glad for at bo her. Det er en kontrast til hans start i Danmark.

- Jeg følte et pres i starten, hvor jeg skulle bevise, at jeg er god nok, og gør alt jeg kan. Det blev bedre efter de første par år. Hvis man ikke er god nok, så kan de jo bare finde en anden, siger han.