SIMA: MyNewHolland hedder New Hollands telematiske løsning, hvor ejer, chauffør, mekaniker og andre kan følge de enkelte New Holland produkter igennem en app til tablet og telefon.

- Vi introducere konceptet nu, men det har allerede kørt de indledende test, med rigtig god feedback, fortæller Tripodi Massimilian, som er produktchef for New Hollands større traktorer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

På Sima kunne han vise, hvordan han med en app kan opkoble sig på de enkelte maskiner, og få et overblik som kørerstatus, brændstofmængde, placering på kort og fejlmeldinger fra terminal.

- Systemet er tiltænkt som en hjælp for specielt driftsledere, ejere og mekanikere. Med løsningen kan en mekanikere allerede hjemme på værkstedet få en ide om, hvilke områder på traktoren der kan være et problem allerede inden han er kørt fra værkstedet.

- Vi forventer også, at ejere og driftsledere, som kører i et stort område med deres maskiner kan bruge løsningen til at få et bedre overblik fra eksempelvis kontoret. Er der flere New Holland-produkter på bedriften eller maskinstationen, så kan de alle overvåges fra én telefon, tablet eller computer.