Christian Sommer fra Euromaster er stolt over, at Agco har ønsket at fortsætte samarbejdet om mejetærskerhjul.

Mejetærskerhjul følger med til Italien

Euromasters dækcenter i Randers leverede i mange år mejetærskerhjul til Dronningborg-fabrikken. Nu har Agco forlænget aftalen, selv om mejetærskerproduktionen er flyttet til Italien.

Igennem mange år har det lokale Euromaster-dækcenter forsynet Dronningborg-fabrikken med mejetærskerhjul, og det samarbejde er fortsat, efter produktionen fra Randers i starten af 2010 blev flyttet til Agcos mejetærskerfabrik i norditalienske Breganze.

- Vi sørger for at hjemtage dæk og fælge fra leverandørerne, samle hjulene og levere dem i takt med produktionen, fortæller Christian Sommer fra Euromaster.

Fabrikken i Breganze er Agcos europæiske hovedcenter for høstmaskiner, hvor der produceres mejetærskere af mærkerne Fendt, Laverda, Challenger og Massey Ferguson.

Euromaster har løbende igennem det seneste halvandet år sendt læssevis af mejetærskerhjul til Italien. Hjulene herfra anvendes stadig til samme serier mejetærskere af mærkerne Massey Ferguson og Fendt, som oprindelig blev produceret hos Dronningborg-fabrikken på Udbyhøjvej i Randers. 

- Vi er stolte over, at man har vurderet Euromaster i Randers så kompetente og konkurrencedygtige, at det kan betale sig fortsat at få leveret hjulene fra os frem for en lokal leverandør i Italien. En del af de færdige maskiner eksporteres til Danmark, og nogle af hjulene er således med til at få høsten herhjemme i hus, fortæller Christian Sommer.  


Kommentér artikel

NB! Debatten på maskinbladet.dk er fri, men hold venligst en sober tone og undlad personangreb.
Gå efter bolden - ikke efter manden.
Trusler, injurier eller andre lovstridige indlæg fjernes af redaktionen.

Kommentarer

Brugernavn: *
Adgangskode: *
Kommentar: *

Tilmeld dig Maskinbladets nyhedsbrev

Få nyhederne direkte i din indbakke