Maskinbladet, Sima.

Med en arbejdsbredde på knap ni meter er irske McHale med producentens første triple skårlægger, som vises frem på Sima i Paris i disse dage.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Skårlæggeren har fået navnet B9000, og klipper af i knap ni meters arbejdsbredde.

- Nærmere bestemt er den faktiske arbejdsbredde 8,5 meter, da der på den måde er overlap at give af til kurvekørsel og lignende, fortæller Bo Wallin, lanedchef for Norden og Baltikum hos McHale.

Han fortæller at effekt behovet er 250 hestekræfter og skårlæggeren bygger på de erfaringer, som McHale har fået fra de frontmonteret og sidemonteret skårlæggere, som efterhånden har kørt på markedet de sidste par år.

Med og uden crimper

- Det er en kraftig opbygning af skårlæggeren, da vi målretter den mod maskinstationer og de største landbrug. Én af tingene vi mangler endnu er båndudstyr, men det er på vej, fortæller Bo Wallin.

Skårlæggeren leveres med crimpler med to hastigheder, og faktisk har man mulighed for helt at koble crimperen fra:

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Crimperen kan enten køre med 1.000 og 700 motoromdrejninger afhængig af afgrøderne, men man har også mulighed for mekanisk at koble crimperen helt fra på et håndtag ved gearkassen til crimperen, fortæller Bo Wallin.

Sidefløjene på skårlæggeren er desuden ophængt, så de kan give sig til fire sider: sidevejs samt frem og tilbage.

- Det gør maskinen i stand til at køre i meget kuperet terræn, som vi kender fra hjemmemarkedet i Irland.

Maskinen kommer på markedet i løbet af 2017.