Websitet anvender cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og til statistik.
Ved at bruge sitet accepterer du dette.   Læs mere

OK

McCormick satser på det danske marked

Af Morten Damsgaard - 4. mar. 2019 KL. 19:33

Den nye importør af McCormick har sat de første 20 McCormick traktorer i ordre, og fabrikken i Italien gør også produktionsbåndet klar til den danske efterspørgsel.

Maskinbladet, Italien: Fabbrico er navnet på den by i Italien, hvor det hele begyndte i 1880: Hjemstedet for Landini og McCormick, og netop nu er Maskinbladet af sted med den danske importør for at se fabrikken og høre om de danske perspektiver i den italiensk traktorfabrik.

Argo-Tractors hedder navnet bag de to italienske brands, og både den danske importør af McCormick og Landini, Helms TMT, samt Argo-Tractors ser store muligheder i det danske marked.

citat startcitat start

Vi har sat de første 20 McCormick-traktorer i ordre på fabrikken.

- Kristian Helms, importør af Argo-Tractors i Danmark

citat slutcitat slut

rich-media-1
Netop nu er det bare et opsamlingssted, men om tre uger begynder forbredelserne til et nyt produktionsbånd til X8-serien netop her.

- Vi har sat de første 20 McCormick-traktorer i ordre på fabrikken, fortæller Kristian og Jakob Helms under dagens besøg på fabrikken, og faktisk fandt man på rundturen to af de fire traktorer som netop går i produktion i disse dage.

- Vi har bestilt traktorer hjem lige fra de helt små traktorer og op til topserien i form af 8X, som topper med 310 hestekræfter, fortæller Kristian Helms, som også kan fortælle, at man nu har solgt de første fire McCormick-traktorer siden den danske lancering på Agromek 2018.

Produktionsbåndet opdateres

Argo-Tractors har produktion af traktorer på fem adresser i Italien, og kapaciteten ligger på 22.000 enheder om året, mens der på nuværende tidspunkt produceres 15.000 enheder i alt.

- Den mest populære model hos os er en traktor på 90 hestekræfter, fortæller Antonio Salvaterra, marketingschef hos Argo-Tractors, som dog fremhæver, at man til specielt det danske marked udenmærket ved at det foretrukkende segment ligger i X7 og X8-serien.

I hjemlandet er det Landini mærket som er størst, mens man i specielt Nordeuropa satser på McCormick mærket, da det kun er McCormick, som går op til 300 hestekræfter, da Landini stopper produktionen ved 220 hestekræfter.

rich-media-2
Argo-Tractors er producenten bag Landini og McCormick. Fotos: Morten Damsgaard.

- Faktisk skal vi netop nu til at tilpasse samlebåndet på hovedfabrikken i Fabbrico til også at rumme X8-serien.

Indtil nu har man produceres cirka 200 enheder af X8-serien om året, og det er foregået 'ved siden af' produktionsbåndet.

- Når vi kun har produceret mellem 0,5 og 1 traktor i X8-serien om dagen, så har kravet til et kørende produktionsbånd ikke været så stort. Men i fremtiden vil vi øge salget af X8-serien, og derfor begynder vi at lave et samlebånd til netop denne serie om tre uger, fortæller Antonio Salvaterra.

Vil du se mere om McCormick X8-serien, så kilk HER og se eller gense, da PowerGear testede X8.680 på dansk grund.

Glæd dig i øvrigt til at komme dybere ind bag murene hos Argo-Tractors snart i Maskinbladet.

Få nyhederne først!Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og vær på forkant med dagens landbrug.

 

Læs maskinbladet på

Læs maskinbladet på desktop

Desktop

Læs maskinbladet på tablet og smartphone

Tablet & smartphone

Læs maskinbladet på nyhedsbrev

Nyhedsbrev

Læs maskinbladet på print og iPaper

Print og iPaper

reklame