Websitet anvender cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og til statistik.
Ved at bruge sitet accepterer du dette.   Læs mere

OK

Massey Fergusons messe-strategi er stadig fast

Af Morten Damsgaard - 27. feb. 2019 KL. 08:10

Selvom det ikke umiddelbart ser sådan ud på Sima, så arbejder Massey Ferguson stadig hen imod færre messer og mere demonstration.

SIMA: I efteråret 2018 meddelte Massey Ferguson, at man i fremtiden vil satse i langt mindre grad på messer og stadionære udstillinger. I stedet skal energien bruges på demonstrationer i marken, og allerede på Eima-udstillingen i Italien i november 2018 viste Massey Ferguson blot tre traktorer på deres stand.

- På Sima har vi 13 enheder på standen, hvilket faktisk også er en reduktion sammenlignet med sidste Sima i 2017, hvor vi havde 19 enheder fortæller Rémi Morin, kommunikationschef hos Massey Ferguson.

Derfor skulle man umiddelbart tro, at Massey Ferguson har lavet om i strategien og nu igen prioritere messerne i højere grad.

- Vi har stadig en strategi om færre messer og flere demonstrationer, men lige præcis messer som Sima og Agritechnica er to messer, som vi prioriterer, fortæller Rémi Morin.

Ser gerne færre messer

- Vi vil umiddelbart stadig nedprioritere alle øvrige udstillinger, med en minimal stand og færre maskiner.

Hvis alle gjorde som Massey Ferguson, og mærker som John Deere, New Holland, Claas og andre også blot kommer med få traktorer og mindre standareal på de enkelte messer, så kan det i sidste ende betyde, at en messe må lukke, da rigtig mange besøgende dermed også vil nedprioritere at komme på messen ? simpelthen på grund af for få maskiner

rich-media-1
Rémi Morin fra Massey Ferguson fortæller, at udstillings-strategien stadig efterleves, selvom det umiddelbart ikke så sådan ud på Sima 2019.

- Og det er lige præcis hovedet på sømmet, påpeger Rémi Morin.

- Vi synes der er rigeligt med messer og udstillinger, hvor vi alligevel ikke kan vise vores maskiner i aktion.

Massey Ferguson prøver dermed at sende et klart signal til branchen, om færre messer og flere demonstrationer.

- Vi søsætter i 2019 MF Expence Tour, som er en international demo-tur rundt i flere europæiske lande, og Danmark er ét af landene som får besøg af karavanen enten 2019 eller i 2020, fortæller Rémi Morin.

Få nyhederne først!Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og vær på forkant med dagens landbrug.

 

Læs maskinbladet på

Læs maskinbladet på desktop

Desktop

Læs maskinbladet på tablet og smartphone

Tablet & smartphone

Læs maskinbladet på nyhedsbrev

Nyhedsbrev

Læs maskinbladet på print og iPaper

Print og iPaper

reklame