Websitet anvender cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og til statistik.
Ved at bruge sitet accepterer du dette.   Læs mere

OK

Massey Ferguson udvider platform-serie

Af Morten Damsgaard, mod@fbg.dk - 17. feb. 2016 KL. 09:10

  • ww188628_1
  • ww188628_2
  • ww188628_3

Efter Massey Ferguson 4700-serien blev præsenteret på Agritechnica udvides serien nu med to modeller i 5700-serie.

På Agritechnica 2015 præsenteret Massey Ferguson den nye platform-traktor i form af 4700-serien.

Planen med platformstraktoren fra Massey Ferguson er at sammensætte den af komponenter, som kan anvendes i en verdensomspændende produktion. Ønsker til eksempelvis førerkabine og krav til traktorens emission betyder, at der bliver mindre forskelle på den røde traktor, afhængig af hvor i verden den produceres, og i hvilke lande den skal sælges.

Massey Ferguson 4700-serien strækker sig fra 75 til 95 hestekræfter, og nu kommer 5700-serien i to modeller på 100 hestekræfter i 5710 og 110 hestekræfter i 5711.

I modsætning til 4700-serien, så leveres 5700-serien med fire cylindret Agco Power 4,4 liters motorer, som opfylder de seneste Stage IV-krav.

Motorerne yder henholdsvis 410 og 417 newtonmeter på 5710 og 5711.

Lukker hullet

Med de to nye 5700-modeller lukkes hullet mellem 4700-serien og den større 5713 SL, som vandt prisen for Best Utility i Tractor Of The Year-konkurrence på Agritechnica 2015.

Massey Ferguson 5713 yder 130 hestekræfter med en akselafstand på 2,55, mens de mindre 5700-serier har en akselafstand på 2,43 meter.

Mens 5713 leveres med Dyna-4 eller Dyna-6 transmission med fire eller seks powershiftgear i hver af de fire grupper, så leveres 5710 og 5711 med en 12 x 12 mekanisk gearkasse, hvor vendegear kan tilvælges som ekstraudstyr.

Selve bagakselen og bagtøjet på 5710 og 5711 er dog af samme dimension som 5713, og derfor løfter de to nye modeller i serien 4,3 ton i liften med elektronisk styret lift.

Ideel med frontlæsser

Massey Ferguson betegner selv traktoren, som ideel med frontlæsser, sammen med den 98 l/min hydraulikpumpe, og fra fabrikken kan traktoren leveres med Massey Ferguson 900 og 900X frontlæssere, som bliver kontroleret fra et integeret joystick i kabinen.

Elektronisk PTO-udtag

De to nye modeller leveres med en to-trins PTO-hastighed med valg af enten 540/540E eller 540/1000 eller en tre trins udgave med 540/540E/1000.

Tilkoblingen sker elhydraulisk, for at beskytte drivlinjerne i traktoren.

NyhedsbrevFå nyhederne først!

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og vær på forkant med dagens landbrug.

 

Læs artiklen på dit foretrukne medie

Læs artiklen på Tablet

Tablet

Læs artiklen på Smartphone

Smartphone

Læs artiklen på Desktop

Desktop/E-avis

Læs artiklen på Print

Print

reklame