Maskinbladet, Sima

Massey Ferguson kan på den franske maskinudstilling, Sima, vise en helt ny traktorterminal frem til den store 8700-serie.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Terminalen har fået navnet Datatronic 5 og rummer blandt andet touch teknologi, fortæller Aymerie Vaudez, produktspecalist hos Massey Ferguson, som også kan fortælle, at terminalen bliver standard på 8700-serien fra foråret 2017.

Terminalen er på ni tommer, og af nye funktioner i skærmen har man blandt andet mulighed for at dele skærmen op i to.

- Der er også mulighed for sektions-kontrol samt autostyring, og en række andre nye fordele, fortæller Aymerie Vaudez, som tilføjer, at terminalen også vil komme på 7700-serien inden for en kort tidsperiode.