Masser af støtte til miljøteknologi
Det er et bredt felt af maskiner og investeringer, som 27 landmænd, der er kunder hos Byggeri & Teknik, har fået miljøstøtte til
Byggeri & Teknik har i dette efterår præsteret en succesrate på 98,5 procent målt på projekter, som har opnået støtte til miljøteknologi fra puljen, der administreres af NaturErhvervStyrelsen og er en del af Grøn Vækst.
Men ingen landmænd har søgt forgæves, for alle har fået støtte. Kun en enkelt landmand fik ikke alt det, han søgte om. Han fik afslag på støtte til et enkelt af i alt tre projekter.
I alt har kunderne hos Byggeri & Teknik i denne ansøgningsrunde opnået 7,8 millioner kroner i støtte til miljøteknologiske investeringer, og da støtten udgør 40 procent, vil det sige, at de 27 kunder i alt er i gang med investeringer for næsten 20 millioner kroner.
Kun projekter med god begrundelse
- En del af forklaringen på vores høje succesrate er, at vi kun har søgt på de projekter, vi selv tror på. Det har ganske vist betydet, at vi på forhånd har sagt farvel til nogen, men det mener vi er i alle parters interesse, frem for at bruge tid og penge på udsigtsløse ansøgninger, siger chefrådgiver Flemming Hedegaard, Byggeri & Teknik.
Han mener, at det er gavnligt at foretage en afvejning af, hvad der kan give tilskud.
- Nogle steder har rådgivere nærmest skrevet ansøgninger med bind for øjnene, og det gavner ingen, bortset fra rådgiverne, der kan skrive regninger på den brugte tid, mener Flemming Hedegaard.
Han appellerer derfor til, at rådgivere læser vilkårene og tilstræber at ramme rigtigt med ansøgningerne.
- Det vil være en reel hjælp til landmanden, siger han.
Og også fremadrettet bliver der brug for at kunne søge tilskud fra forskellige puljer. Der er allerede flere forskellige puljer, som er relevante. Flemming Hedegaard peger på, at der lige nu eksempelvis er en pulje på 24 millioner til økologer.
Bredt felt af miljøtiltag
Som eksempler på konkrete investeringer, der har opnået støtte fra miljøteknologipuljen, nævner han radrensere, som er forsynet med enten GPS eller kamerateknologi.
- Og som noget nyt er det også lykkedes at skaffe støtte til maskinstationers investering i radrensere. Det drejer sig om i alt tre maskinstationer, som ganske vist alle har jord, men en af dem har meget få hektar, siger Flemming Hedegaard.
Investering i nye sprøjter har også udløst støtte med det mål at reducere pesticidforbruget. Det drejer sig om sprøjter med injektion og eksempelvis en Yara-sensor eller en anden sensor.
Også juletræsdyrkere har fået støtte til større investeringer i for eksempel specialtraktorer med den begrundelse, at det kan reducere pesticidforbruget.
Tilskud til fodringsteknik
En anden type maskiner, som også har udløst støtte er fuldfodervogne. Her har Byggeri & teknik skaffet støtte til fem nyindkøbte vogne.
- Det er selvfølgelig vogne med avanceret vejeudstyr og registrering, siger Flemming Hedegaard.
Og så er der også givet støtte til et kraftfoderanlæg til robotter.
Også anskaffelse af robotskrabere og SyreN-anlæg har opnået støtte med det mål at reducere ammoniak-fordampningen.
Og projekter med luftrensning, gyllekøling eller andre miljøteknologiske tiltag i stalde har opnået støtte.
- Det viser, at det godt kan betale sig at søge, for det er muligt at opnå ganske betydelige støttebeløb. I mange tilfælde drejer det sig om flere hundrede tusinde kroner, og et enkelt projekt har endda opnået 1,1 millioner kroner i støtte, fortæller Flemming Hedegaard.
hmmm
"Og så er der også givet støtte til et kraftfoderanlæg til robotter."
Her i KHL har vi ca. samme succesrate, men vi har dog ikke en eneste ansøgning om foderanlæg til robotter - gad vide om vi er for forsigtige?
Hvor avler man robotter og hvilken slags kraftfoder har robotter egentlig brug for? :)
Til mp:
Grundforskning kontra erhvervstilskud. Det er det dilemma du stiller op og jeg tror ikke det er nemt at opnå enighed om et godt svar. I bund og grund kan de to ting slet ikke sammenlignes.