Såarbejdet på de knap 850 hektar, som de fire landmænd i samarbejdet har til sammen, klares med en fire meter bred Väderstad Rapid og et fire meter bredt Lemken rotor-såsæt.

Agrologisk

Maskinsamarbejdet blev sat på hård prøve

Selvom et usædvanligt vådt og besværligt efterår har givet noget nær optimale betingelser for at blive uenige, har det faktisk virket stik modsat på et maskinsamarbejde, der blev startet op mellem fire landmænd kort før høst.

 

- Med den høst og det efterår vi har haft i år, må vi virkelig sige, at vores maskinsamarbejde er blevet sat på en prøve. Men udover, at det førte til, at vi alle føler, at vi fik lavet markarbejdet mere rettidigt, og at vi først kørte, når jorden var tjenlig, så gav det en rigtig god kampgejst, da vi endelig kom i gang med efterårsarbejdet.

Ordene kommer fra Hans Henrik Mols og Lasse Sigtenbjerggaard, fra Jelling.

I juni lavede de sammen med Knud Jeppesen og Frode Christensen en aftale om et maskinsamarbejde. Endnu er der ikke holdt et møde, hvor samarbejdet er evalueret i detaljer, og hvor timeregnskabet og økonomien er gjort op. Men alle er foreløbig enige om, at det har været en succes - også selvom maskinomkostningerne ikke nødvendigvis er lavere, end de var tidligere.

Men det har givet en øget fleksibilitet og har givet øget fokus på, hvor effektivt hver enkelt maskine udnyttes. Og så har det frem for alt givet en masse god faglig sparring og har været med til at holde humøret oppe i et usædvanlig vådt og besværligt efterår.

Så retfærdigt som muligt

Maskinsamarbejde var ikke fremmed for de fire landmænd, da de i maj nærmest ved en tilfældighed kom til at snakke om muligheden for et større og mere formaliseret samarbejde. Tilsammen driver de knap 850 hektar, og da de alle har en ret omfattende svineproduktion, så de fordele i at udnytte både mandskab og maskiner bedre ved at samarbejde.

Et af kravene til samarbejdsaftalen var, at det skulle være let at lave den, og at det skulle være let at komme ud af den igen.

- Vi kunne have valgt en model, hvor vi tænkte stordrift. Solgte alle maskinerne, købte nogle nye og større og gik over til pløjefri dyrkning. Det ville vi dog ikke. Vi kører stort set med de samme maskiner som før. Derfor er den største forskel, at en mand nu ikke skal koncentrere sig om andet end at så, mens en anden pløjer, og en tredje sprøjter - og at man nu ikke nødvendigvis kører på sin egen jord. Det kræver, at vi snakker sammen. Men specielt i et besværligt år som i år har det været en kæmpe fordel, da det har betydet, at der først er blevet kørt på markerne, når de har været klar til det, siger Lasse Sigtenbjerggaard.

Læs hele artiklen om de fire landmænds erfaringer med maskinsamarbejdet i det nyeste nummer af Agrologisk, der udkommer fredag den 11. november. Der kan bestilles abonnement på www.agrologisk.dk eller 7620 7920.


Kommentér artikel

NB! Debatten på maskinbladet.dk er fri, men hold venligst en sober tone og undlad personangreb.
Gå efter bolden - ikke efter manden.
Trusler, injurier eller andre lovstridige indlæg fjernes af redaktionen.

Kommentarer

Brugernavn: *
Adgangskode: *
Kommentar: *

Tilmeld dig Maskinbladets nyhedsbrev

Få nyhederne direkte i din indbakke