Maskinproducenten Lely og HCP Danmark afholdt i går en maskindemonstration for græsmaskiner på en mark uden for Ølgod i Vestjylland.

Formålet med demonstrationen var at vise de cirka 250 fremmødte gæster et komplet maskinprogram til græs, heriblandt den store snittervogn Lely Tigo 70R Combi.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Iver Dall, der er salgansvarlig for græsmaskiner hos Lely Danmark, fortalte, at snittervognene skal gøres kendte i Danmark, og derfor har Lely haft to vogne på demonstrationstur hele sommeren.

- Der blev ganske vist ikke solgt flere end cirka 15 snittervogne i 2009 herhjemme, men vi mener, at flere vil få øjnene op for snittervognen som et alternativ til den væsentligt dyrere selvkørende finsnitter, sagde han og pointerede, at 2009 har været et usædvanligt dårligt år for maskinsalg ifølge maskinstatistikken.

Mindre mandskab

Han begrundede sin holdning blandt andet med, at der er mindre mandskab med en snittervognsløsning end med en selvkørende finsnitter.

- Det forudsætter naturligvis, at der ikke er for langt fra marken og til stakken. Men har man større arealer, kan flere snittervogne være løsningen, sagde Iver Dall og tilføjede, at vognene også kan bruges til andre formål.

Lely Tigo arbejder med en pickup uden kulissestyr, hvilket betyder mindre vedligeholdelse, da der hverken er ruller, kurveskiver eller bøsninger, der slides.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Iver Dall fremhævede også de brede fingre på rotortromlen, der har et stort løfteareal, hvilket sikrer en skånsom håndtering af materialet. - Den teoretiske snittelængde går fra 37 til 50 millimeter, hvilket betyder, at materialet får en velegnet foderstruktur, og man behøver derfor ikke at tilsætte halm, hvilket ofte er nødvendigt med materiale fra en finsnitter, supplerede han med henvisning til, at foderkonsulenterne ofte efterlyser mere struktur i foderet for at øge koens vomfunktion. Iver Dall tilføjede, at gruppeskift af knive og individuel knivsikring også hører til vognens stærke sider.

- Den teoretiske snittelængde går fra 37 til 50 millimeter, hvilket betyder, at materialet får en velegnet foderstruktur, og man behøver derfor ikke at tilsætte halm, hvilket ofte er nødvendigt med materiale fra en finsnitter, supplerede han.

Lelys snittervogne fås med DIN-kapaciteter fra 15 kubikmeter til topmodellen 70 R's 42 kubikmeter. Ifølge Iver Dall har 70 R en effektiv kapacitet på 70-80 kubikmeter ved medium komprimering af materialet.