Websitet anvender cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og til statistik.
Ved at bruge sitet accepterer du dette.   Læs mere

OK

Maskiner kommer under tag hos Samson Agro

Af mod - 2. maj. 2018 KL. 14:20

  • ww290419_1
  • ww290419_2

Samson Agro udvider med to store haller til blandt andet brugte maskiner hos Samson Agrolize.

Tingene går stærkt hos Samson Agro for øjeblikket - så stærkt, at det er nødvendigt at udvide de eksisterende produktionsfaciliteter.

- Der bliver bygget to haller på hver 30 x 75 meter.

- Den ene skal Samson Agrolize bruge til at fremvise klargjorte, brugte maskiner under optimale forhold. I den anden hal skal der være plads til lagermaskiner, som tidligere har været opbevaret på en lejet facilitet i byen. Her skal også indrettes et komponentlager, så en større del af komponenterne kan produceres i god tid for at være klar, når ordrerne kommer ind, forklarer Torben Larsen Salgs- og marketingchef Samson Agro.

Oplever fremgang på flere markeder

Med den nye udvidelse på 4.500 kvadratmeter kommer Samson Agro op på 23.000 kvadratmeter svarende til 2,3 hektar.

- Samson Agro oplever fremgang på næsten alle markeder. Det er resultatet af en strategi om at være mere synlig på markederne. Blandt andet ved hjælp af et større forhandlernetværk, som dækker flere nye områder. Men også ved at øge demonstrationsaktiviteterne, fortæller Torben Larsen.

- Vi får på den måde adgang til flere kernekunder, og når først de har prøvet maskinerne, mærket og set de fordele, de tilbyder, sælger maskinerne sig selv.

Med det øgede antal maskiner følger naturligt også et øget salg af reservedele. Hvilket også kræver mere plads til produktion og oplagring af disse reservedele.

Hurtig levering

Han peger også på en anden årsag til den stigende fremgang:

- Vi har moderne og fleksible produktionsfaciliteter og har optimeret produktionen, så vi kan levere - selv kundespecifikke - maskiner meget hurtigt. Det er vigtigt for vores kunder, da de oplever, at perioden fra de har fået finansieret deres maskiner, til de skal bruge dem, bliver kortere og kortere.

- Men skal Samson fortsat kunne tilbyde den korte leveringstid og samtidig følge med den stigende efterspørgsel, er det nødvendigt med mere plads.

De eksisterende produktionsfaciliteter i Viborg har i de seneste år udviklet sig på flere punkter.

- Vi har blandt andet investeret i en række topmoderne dreje-/laser- og fræsemaskiner samt i flere metalbearbejdningsmaskiner. Dermed har vi kunnet producere en større og større del af vores komponenter selv, og det har selvfølgelig også krævet mere plads. Men det betyder, at vi i dag producerer over 85 procent af komponenterne selv. Det inkluderer mere komplicerede og unikke emner som for eksempel gearkasser, pumper og fordelere, siger han og fortsætter:

- Med investeringen i dels produktionsmaskiner og kvadratmeter er Samson forberedt på den fremtidige udvikling i virksomheden.

Få nyhederne først!Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og vær på forkant med dagens landbrug.

 

Læs maskinbladet på

Læs maskinbladet på desktop

Desktop

Læs maskinbladet på tablet og smartphone

Tablet & smartphone

Læs maskinbladet på nyhedsbrev

Nyhedsbrev

Læs maskinbladet på print og iPaper

Print og iPaper

reklame