At få bugt med ukrudtet. Det er noget, enhver økologisk landmand må kæmpe med.

Agri Nord og LandboNord inviterer til øko-demodag onsdag den 27. september, hvor forskellige maskinforhandlere fra Vendsyssel og Himmerland demonstrerer rodukrudtsbekæmpelse og strigling.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

- Der kommer både vingeskærsharve, tallerkenharve og skrælplov, siger chefkonsulent for planter og miljø Allan K. Olesen, LandboNord.

Unik mulighed

Det er ikke hver dag, økologer har mulighed for at se så mange maskiner til ukrudtsbekæm-pelse samlet på ét sted. Faktisk hører det til sjældenhederne, at der er demonstrationer fra så mange forskellige maskinforhandlere som på øko-demodagen. Her vil hele fem maskinhandlere være til stede.

- Det er især vigtigt, fordi vi på den måde har mulighed for at demonstrere og sammenligne de forskellige teknikker til at fjerne ukrudt, siger Thomas Vang Jørgensen.

Maskiner giver frugtbar jord

Jorden er vigtig for et velfungerende økologisk landbrug. Og her spiller maskiner og teknikker en væsentlig rolle for, hvordan man takler ukrudt i forskellige udviklingstrin.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det er vigtigt at have maskiner, der kan skære jorden 100 procent igennem i dybden, så man kan være sikker på, at alle ukrudtsrødder er skåret over. Kombinationen mellem den rette maskine og den rette strategi er nøglen til at komme ukrudtet til livs som økolog, siger Thomas Vang Jørgensen.

Det perfekte demoareal

Ukrudtet spirer. Følfod og tidsler har perfekte kår på det areal, der er forberedt til øko-demo-dagen den 27. september. Et stykke af arealet er derfor blevet harvet forud for dagen, så det er muligt at se, hvor stor effekt det har at harve flere gange og med den rette teknik.

- Vi har tre arealer, der er harvet henholdsvis en, to og tre gange inden øko-demodagen som strategi imod rodukrudt, siger økologichefen.

Arrangementet afholdes den 27. september kl. 13 på arealet mellem Kraghedevej 51, 9382 Tylstrup og Ålborgvej.