Formand for Landbrug & Fødevarer, Martin Merrild har i dag skrevet et åbent brev til Miljø- og Fødevareminister Esben Lunde Larsen.

I brevet påpeger formanden, at det er urimeligt at støttemuligheden til de frivillige efterafgrøder er løbet op - længe før målet om de frivillige efterafgrøder er nået.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

- Det er uholdbart, at der på grund af overopfyldelse i nogle områder ikke er penge nok til alle, når der stadig er behov for flere efterafgrøder, siger Martin Merrild.

Ordningen fungerede efter først-til-mølle-princippet, men på grund af måden, hvorpå støtten uddeles, er der nu lukket for støtte, inden 69 af vandoplandets 155 ID-15-oplande har nået målene.

Det mener Martin Merrild ikke er holdbart. Derfor opfordrer beder han ministeren om et møde, så formanden for Landbrug & Fødevarer og Miljø- og Fødevareminister Esben Lunde Larsen kan sætte sig ned og finde en fornuftig løsning på problemet.

- Vi har tidligere påpeget risikoen for, at kompensationen i nogle vandoplande ville slippe op, før målene var nået. Derfor beder jeg nu ministeren om et møde, så vi kan drøfte løsninger, siger Martin Merrild.

Formålet er klart.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Ingen landmænd, der kan og vil byde ind med frivillige efterafgrøder, skal rammes i denne sag, siger Martin Merrild.

Ansøgningsrunden til puljen åbnede i sidste uge.