Den første selvkørende markrobot er solgt. Robotti hedder den og er robottens svar på en traktor, som kan trække alt fra harve til såmaskine. Helt uden førerhus kører den nu rundt et sted i Norge. Virksomheden AgroIntelli forventer at lange 20 flere Robotti'er over disken i 2018.
- Der er omkring tyve virksomheder i Europa, som bryster sig af at udvikle selvkørende landbrugsrobotter. Men når vi taler sikkerhed, er vi førende. Med det her forskningsprojekt har vi formået at udvikle sikkerhedssystemer, som gør de selvkørende robotter sikre på markerne.
Det siger Ole Green, direktør for virksomheden AgroIntelli, som specialiserer sig i selvkørende landbrugsmaskiner. Virksomheden har deltaget i forskningsprojektet Safe, hvor målet har været at gøre landbrugsmaskinerne så sikre, at man med ro i sjælen kan slippe dem fri på marken.
Ligesom Google-biler
En af de forskere, som har udviklet sikkerhedssystemet i Robotti er lektor Kjeld Jensen fra SDU Dronecenter. Sammen med de øvrige partnere i projektet har han i adskillige simulerede og virkelige test bakset med at få de forskellige stereokameraer, laserscannere og trykfølere til at arbejde sammen med robottens kunstige intelligens, så robotten ser alle forhindringerne i marken og reagerer fornuftigt på dem.
- Samtidig med at vi tager chaufføren ud af traktoren, skal vi garantere maksimal sikkerhed for mennesker og dyr. Det gør vi ved at give robotten to lag i dens adfærd. Den skal være proaktiv, så den kan handle i tide, når dens sensorer og kameraer opdager forhindringer i marken, siger Kjeld Jensen:
- Samtidig skal robotten have en reaktiv adfærd, så den har et nødstop, hvis den ikke opdager forhindringen. En form for ekstra sikkerhed, så den stopper. Præcis ligesom Google-biler bruger vi en række detekteringsteknologier, som skal arbejde sammen med robottens adfærd, så vi sikrer, at alle forhindringer registreres, og robotten reagerer ved for eksempel at stoppe, køre udenom eller hæve arbejdsredskabet.
Droner og markrobotter
Som nævnt er den første Robotti solgt til en kunde i Norge. Kunden hedder Norsk Institutt for Bioøkonomi, NIBIO og forsker i bæredygtigt landbrug. Men Ole Green har allerede arrangeret demonstrationer af Robotti til efteråret, hvor han håber at overbevise landmænd om, at det er en god forretning at overlade det ensformige arbejde med at køre frem og tilbage på marken til en robot.
- Det er et intelligent redskab. Den er ekstrem præcis samtidig med, at den kan håndtere store datamængder. Vi har kørt mange test på marker omkring Skejby i Aarhus. Den kører rundt, gør det kedelige arbejde og spørger om hjælp, hvis den er i tvivl. Den eneste udfordring vi ikke har løst endnu er, når dyr gemmer sig i græsset, siger Ole Green.
Til at løse det problem peger lektor Kjeld Jensen på, at landmandens maskinpark i fremtiden vil bestå af både markrobotter og droner, som på bedste vis samarbejder om opgaverne. Når droner og markrobotter arbejder sammen, øger det både effektiviteten og sikkerheden på marken, forklarer han:
- Mens markrobotterne er begrænset af, at de kun registrerer det, som sker tæt på dem, så har dronerne den fordel, at de har det store overblik. Mine kollegaer på Aarhus Universitet har for eksempel vist, at man med succes kan lade en drone overflyve marken med et varmefølsomt kamera, så alle dyr registreres, inden man lader markrobotten køre på marken. Samtidig kan dronerne højne effektiviteten på marken, fordi dronen kan give besked om, hvor maskinerne kan køre hurtigere.
