Markant færre dødfødte og flere overlevende grise
Døgnbemanding i farestalden: Et forsøg med døgnovervågning og brug af WinSvin og LISA (LIfeSAver) på ejendommen Hebbelstrup ved Brønderslev har givet 0,5 flere levendefødte grise pr. kuld
Hos Helle Thing Andersen har medarbejderne i en forsøgsperiode benyttet LISA (LIfeSAver) og natovervågning to af ugens nætter. Besætningen er på 1.270 søer, hvor der i seneste kvartal blev fravænnet 33,7 grise pr. årsso. Forsøget viste lige fra start færre dødfødte grise.
- Vi er gennemsnitlig gået fra en dødelighed på 1,8 til 1,3 dødfødte grise pr. kuld. Vi har omkring 3.000 faringer på et år, og det betyder 1.500 yderligere grise og cirka 300.000 kroner alene i dækningsbidrag med det nuværende prisniveau, fortæller Helle Thing Andersen, der tilføjer, at antallet af overlevende grise også er på vej op.
Nemmere registrering med LISA
De to nøgleelementer i forsøget har været at bruge LISA til at registrere alle hændelser under faringen samt at indføre delvis natovervågning.
- Brugen af LISA har været med til at give overblik til medarbejdere. Det giver et klart billede af frekvensen mellem tilsynene, hvilke faringer man har haft, og hvor ofte er de blevet tilset, samt hvor lang tid der er gået imellem tilsynene, siger Helle Thing Andersen.
Medarbejderne har i LISA løbende indtastet antal fødte grise, om der er ydet fødselshjælp samt haft mulighed for at registrere soens temperatur, og om soen er behandlet med medicin. Det giver et samlet hændelsesforløb for faringen, der kan bruges til omfattende kortlægning.
Døgnbemanding gav mærkbar effekt
Alla Pukhyr, en ukrainsk medarbejder, har taget nattevagterne om mandagen og tirsdagen – det er de døgn, hvor der er flest faringer.
- Vi så fra første uge, at vi havde færre dødfødte, når der var natovervågning, og det har været det samme alle uger siden.
- Selv om det er en so, som tidligere har haft mange dødfødte, kommer vi ud med nul eller én dødfødt med natovervågning. Der er måske reddet fem til seks grise ved, at vi er der. Det er virkelig noget, der gør en forskel, konstaterer Helle Thing Andersen.
Positive sideeffekter
Ud over de indlysende fordele er der også kommet andre positive effekter ved at have en medarbejder i stalden om natten.
- Det har overrasket mig, hvor behageligt det er at komme her om morgenen, når der har været en nattevagt.
- Der er en hel anden ro. Der er tjekket faringer, der er lukket grise ind, der er styr på, hvem der er færdig med at fare, og hvem der er i gang.
- Efter overdragelse fra natten er man er i gang i løbet af to minutter, efter man er trådt ind i stalden – man skal ikke lige bruge en halv time på at komme rundt og få tjekke faringer og få spærret inde, forklarer Helle Thing Andersen.
Permanent døgnbemanding
Helle Thing Andersen er for længst overbevist om, at døgnbemanding gør en stor forskel i antallet af dødfødte grise og overlevende grise. Hun har allerede ansat en medarbejder, der skal tage nattevagten.
- Vi har ansat en ukrainer, der efter indkøring skal lave natovervågning søndag, mandag og tirsdag nat. Han er ansat med et krav om, at han tager tre nattevagter om ugen, fortæller Helle Thing Andersen.
Hun er glad for, at man på Øster Hebbelstrup afsøgte nye muligheder for at få nedbragt dødeligheden.
- Vi havde i et år eller mere snakket om, hvorvidt der var noget at hente i natovervågning. Og det har vi sort på hvidt fået påvist, at det er der.
Læs mere i den nye udgave af Hyologisk, der udkommer den 7. januar 2012, eller på www.hyologisk.dk. Der kan bestilles abonnement på 76207970 eller på www.agrar.dk.
Kommentarer