Den store landbrugsbillede-foto-konkurrence fra Maskinbladet og Facebook-sitet ’Landbrugsbilleder’ er gået ind i den niende måned, og den tredje vinder af "Ugens billede" i september er fundet.

Denne gang er vinderen Martin Lauridsen, som har taget dette billede af Skamstrup Maskinstations Magnum 335 med Fleigl afskubbervogn.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Billedet er taget den 25. september, og Martin fortæller, at ved denne dato plejer majsensileringen at blive startet op, men iår er maskinstationen næsten halvvejs med majsensileringen. Der er mange læs at køre hjem fra markerne i år, og det bliver spændende, om kvaliteten er lige så høj som udbyttet.

Chauffør på traktoren er Martin Dransfeldt, og traktoren er på vej hjem til siloen fra marken, hvor en sulten Claas Jaguar 890 finsnitter er igang. Skamstrup Maskinstation har fire finsnittere i gang i majsen

Martins billede går nu videre til konkurrencen om at vinde "Månedens billede", hvor der er en flot præmie til fotografen.

Alle vindere af "Månedens billede" går videre i konkurrencen om "Årets billede", hvor du igen stemmer din favorit videre. Vinderen offentliggøres på Agromek 2014 i november måned i Herning. Her ligger den helt store gevinst og venter på vinder-fotografen.

Du kan være med

Upload allerede i dag dit bud på vinderbilledet i konkurrencen på Facebook-sitet "Landbrugsbilleder", som du kan besøge ved at klikke her.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Blandt alle upload på "Landbrugsbilleder" udvælges "Ugens billede" og hvis det er dit, så går du videre i konkurrencen.

På Maskinbladets facebooksite er der også billeder af landbrugets hverdag, hvis du ikke har været inde og trykke "Synes godt om" - så gør det allerede i dag. Klik her for at besøge os på Facebook.