Unge og nyuddannede landmænd har ofte svært ved at stille med kapitalen, hvis de vil have egen gård.

En temaaften hos SLF forleden satte spot på, hvilke løsningsmuligheder, der findes og viste, at de bestemt kan være andre alternative veje at gå.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Forskellige oplægsholdere

I løbet af aftenen kunne deltagerne høre investor Carsten Friis fortælle om sit aktieselskab, og hvilke muligheder der er som ung landmand, hvis man vil indgå i et samarbejde med en investor eller ansættes på en bedrift ejet af investor.

En anden oplægsholder var Michael Meyer, der har etableret en kyllingeproduktion med hjælp fra SLF. Han lejer stald og besætning. Foder er alternativt finansieret.

En tredje er Henrik Bovbjerg, der har etableret en alternativ økologisk svineproduktion i Give i samarbejde med en investor

Og en fjerde var Allan Ungstrup, der har etableret sin egen nicheproduktion af bacon, og endelig fortalte Anders Nielsen om sit liv som sharemilker, hvilket betyder, at han lejer bygningerne og driver sin egen mælkeproduktion.

Mod og kreativitet

Fælles for oplægsholdere var, at de alle havde droppet tanken om selveje. At de ingen hjælp havde fået fra pengeinstitutterne. At de havde tænkt alternativt - og ikke mindst, at de havde mod, troværdighed og selvtillid til at handle anderledes.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Som bestyrelsesmedlem i SLF Christian Ravn sagde indledningsvist om aftenen:

- Vis noget mod og stik hovedet ind i løvens hule. Find en ide, der passer jer. Vi vil gerne hjælpe jer i gang. Vi har blandt andet et kartotek over ældre landmand, der står klar til at sælge, sagde Christian Ravn.