Ikke alle landmænd skal selv have en mejetærsker, men Flemming Hedegaard, chefrådgiver Byggeri & Teknik I/S, mener, at en del skal.
Han øste af sin erfaring ved Case IH's forårsarrangement for forhandlerne, og hans klare holdning er, at alle landmænd med mere end 100 hektar absolut skal overveje selv at have mejetærsker.
- Det kræver selvfølgelig tid at køre med den, og man skal gøre sig klart, om man har den nødvendige tid samt interesse og viden - og kan gøre en forskel ved selv at have maskinen, siger han.
Variation i høsttimer
Flemming Hedegaard minder om, at en vigtig parameter i overvejelserne er, hvor mange høsttimer, man normalt har til rådighed. Der er nemlig stor forskel på, hvor mange høsttimer man har til rådighed som landmand.
- Ved Lemvig har man på grund af havgus cirka 140 høsttimer, mens de bedste steder på eksempelvis Lolland har 220 høsttimer, fortæller han.
Piloten er afgørende
De fleste mejetærskere på markedet gør ifølge Flemming Hedegaard et glimrende arbejde og kan levere en afgrøde af høj kvalitet.
Når det handler om, hvor veltærsket en afgrøde er, sidder den største og helt afgørende forskel ifølge chefrådgiveren på sædet i mejetærskerens kabine.
Det bygger han på sin egen erfaring som mejetærsker-pilot. Han har blandt andet kørt mejetærsker i tre år for MF/Agco i England - heraf et år for selskabets test-team, og han har kørt mejetærsker i to sæsoner på en maskinstation.
Valg af mejetærsker
Flemming Hedegaards erfaring er, at mange landmænd vælger mejetærsker ved at give genvalg til mærke og forhandler, hvis det er muligt - og hvis han har været tilfreds med både maskine og forhandler.
- Men vi ser alt fra velovervejede valg til helt hovedløse valg, siger han.
Flemming Hedegaard advarer mod at vælge mejetærsker ud fra fordomme og vandrerhistorier om de enkelte mærker.
- Den slags kan have indflydelse på valget af mærke og model, men der er også vigtige parametre, og dem er der heldigvis også nogle, som kigger på, siger Flemming Hedegaard.
GPS afgør valg
Flemming Hedegaards erfaring er også, at tillid til forhandleren er en helt afgørende parameter ved mejetærskervalg.
Men de reelle valgmuligheder er ofte indskrænket til de maskiner, som matcher det eksisterende udstyr på bedriften, det vil sige traktorer, GPS med videre.
Særligt GPS afgør ifølge Flemming Hedegaard ofte valget. Men her kompliceres valget yderligere af, at maskinstationer også kører med GPS.
- Og så er der det mere udefinerlige som prestige - den såkaldte naboeffekt. Men det ses ikke så ofte længere, siger Flemming Hedegaard.
Rotor eller ryster
Endelig betyder det selvfølgelig noget, hvad mejetærskeren kan.
Her kan der være forskel på rotor- eller ryster-modeller - ikke mindst, om halmen skal snittes eller bruges.
De tidligste rotormejetærskere på det europæiske marked var skabt til amerikanske forhold, men de moderne rotor-modeller klarer sig fint i europæiske afgrøder - og under alle forhold.
Det blev også bekræftet efter Flemming Hedegaards indlæg, hvor den erfarne planteavler Lars Ejnar Jeppesen; Lergaard, fortalte om sine erfaringer med Case IH's rotormejetærskere gennem mange år.
Fan af Axial Flow
Lars Ejnar Jeppesen kan ikke drømme om at høste med andet end Axial Flow og begrunder det med, at det skyldes de afgrøder, han dyrker, som er højværdiafgrøder.
Han kørte næsten 5.000 timer med den første i årene fra 1982 til 2007. Nummer to - en Axial Flow 2166 - kom til i 2007 og blev afløst i 2014 af en Axial Flow 5130 med 25 fods skærebord.
Ingen er for dyre
Firkantet sagt mener Flemming Hedegaard, at ingen maskiner er for dyre, så længe deres kapacitet er høj nok, og ikke mindst at kapaciteten udnyttes optimalt. Kort sagt, at de arbejder tilstrækkeligt.
Han har beregnet, at det kan betale sig at have egen mejetærsker, hvis man investerer for op til 3.500 kroner pr. hektar, der skal høstes.
Beløbet afhænger ifølge chefrådgiveren af, hvordan afgrødesammensætningen er, om der er tale om højværdiafgrøder, og om man selv har tørrekapacitet. Og det er beregnet ud fra en maskinstationspris på 700-750 kroner pr. hektar.
- Desuden skal afskrivningerne holdes på 300-400 kroner pr. hektar, hvilket svarer til den byttepris, man kan opnå hos flere forhandlere, siger han.
