Hvor der er isået vårbyg i vinterhvede, anbefales det at nedvisne afgrøden med glyphosat for at få en ens afmodning.

Agrologisk

Mange marker bør nedvisnes før høst

I marker, hvor vintersæden står tyndt og i marker, hvor der er isået vårsæd i vintersæden, bør afgrøden nedvisnes med glyphosat før høst for at få en ensartet modning.

Vintersæden har haft det hårdt i vinter, og vinteren endte med at tage livet af mange planter, mens andre planter har været hæmmet af, at mange af rødderne døde, så afgrøderne skulle bruge kræfter på at sætte nye rødder i foråret.

Det har resulteret i, at mange marker er sået om - eller at der er isået vårsæd i vintersæden i større eller mindre grad.

Problemerne blev ikke mindre af, at vi har haft et tørt forår, hvor planterne har haft svært ved at få fat i handelsgødningen. I mange marker står vinterhveden derfor så tyndt, at en stor bestand af ukrudt kan komme til at give problemer i høst.

I juliudgaven af Agrologisk skriver Jens P. Hansen, der er planteavlskonsulent hos AgriNord, at vi derfor kan se frem til, at der i år vil være et øget behov for at nedvisne afgrøderne med glyphosat for at sikre en ens modning og en god kvalitet i de høstede afgrøder.

Nedvisning to til tre uger før høst

Det optimale tidspunkt for nedvisning er, når vandindholdet i kernerne er under 30 procent. Det er normalt tilfældet to til tre uger inden høst.

Tidspunktet for nedvisning kan bestemmes ved at klemme kernerne med en negl, og nedvisningen bør ske, når man kun vanskeligt kan dele kernerne med en negl.

Sprøjtning tre til fire uger før høst, når kernerne har et vandindhold på mellem 35 og 40 procent, har i forsøg med hvede kun givet beskedne udbyttetab. Det kan være svært at ramme det optimale tidspunkt i de vintersædmarker, hvor vårsæden er isået sent, men man må forsøge at trække nedvisningen indtil vårsæden har et vandindhold på under 30 procent.

Nedvisning af afgrøder med et vandindhold på over 30 procent bør kun ske i marker, som skal høstes tidligt for at kunne etablere vinterraps i marken. Til nedvisning af korn er det tilstrækkeligt at bruge 1,5 liter glyphosat med 360 gram aktivstof pr. hektar.

Hvis der er kvik i marken, øges dosis til 3,0 liter pr. hektar, mens tokimbladet rodukrudt kræver 3,5 til 4,0 liter pr. hektar. Den bedste effekt på rodukrudt opnås, når det er i god vækst - altså når det ser friskt og grønt ud.

 

 


Kommentér artikel

NB! Debatten på maskinbladet.dk er fri, men hold venligst en sober tone og undlad personangreb.
Gå efter bolden - ikke efter manden.
Trusler, injurier eller andre lovstridige indlæg fjernes af redaktionen.

Kommentarer

Indsend kommentar

Indtast dit navn.
Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.
Hvis du indtaster din e-mail får du besked når der er nye svar.
  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
  • Tilladte HTML tags: <a> <em> <strong> <cite> <code> <ul> <ol> <li> <dl> <dt> <dd> <h1> <h2> <h3> <p>
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.
  • You may quote other posts using [quote] tags.

Mere information om formateringsmuligheder

Mollom CAPTCHA (Skift til lyd CAPTCHA)
SPAM sikkerheden sikrer at uvedkomne ikke misbruger Maskinbladet.dk til at udsende reklame eller volapyk-tekst.
Skriv bogstaverne du ser i feltet til venstre; hvis du ikke kan læse dem, gem da formularen og et nyt billede vil blive genereret. Der tages ikke højde for store bogstaver.

 

Tilmeld dig Maskinbladets nyhedsbrev

Få nyhederne direkte i din indbakke