Af Morten Damsgaard, mod@fbg.dk

- Der er ikke meget ide i, at have gode brede dæk på traktoren, med næsten intet lufttryk, og derefter at spænde traktoren foran en halmvogn og køre ud i marken, og så smadre marken med halmvognens smalle lastbildæk med et alt for højt lufttryk.

- Her kan vi se, at jorden giver efter i de øverste to jordlag, men slet ikke i samme grad, som lastbildækkene i de dybere.

Åge Boller, Michelin

Artiklen fortsætter efter annoncen

Sådan er ordene fra Åge Boller, salgschef hos Michelin, som under en maskindemonstration på Forskningscenter Foulum med fokus på dæk og dæktryk, tydeligt kunne vise forskellen på en halmvogn med 2 x 500 millimeter brede lastbildæk med otte bars lufttryk, samt en halmvogn med 750 millimeter brede landbrugsdæk og 0,8 bars lufttryk.

Lastbil dæk smadrer jorden

- Vi har lavet et praktisk forsøg, hvor vi har gravet 1 x 1 meter jord væk, og banket det op med skiftevis sand og jord, lag for lag, fortæller Åge Boller, mens han viser rundt i forsøgsparcellerne:

- Derefter har vi kørt to forskellige halmvogne over området, med samme vægt på ladet, men med to forskellige dæktyper, og resultatet er ikke til at tage fejl af:

- Halmvognen med lastbildæk har total ødelagt jordstrukturen, selv i de dybere jordlag, og i vores tilfælde helt ned i det ottende lag, som vi har lagt, fortæller Åge Boller.

Derimod er det svært at se, hvor halmvognen med de brede landbrugsdæk og Ultraflex-teknologi med dækkasser, som kan tåle et lavt lufttryk, har kørt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Her kan vi se, at jorden giver efter i de øverste to jordlag, men slet ikke i samme grad, som lastbildækkene i de dybere.

Kontrol af skaderne i dybden

Næsten alle bedrifter i Danmark har halmvogne med gamle lastbildæk som hjulmontering, og derfor foretog Forskningscenteret Foulum en sammenligning med de to halmvogne med samme last, men med to forskellige typer dæk: 750 millimeter Michelin UltraFlex og 2 x 500 millimeter lastbildæk.

Matthias Stettler fra et schweizisk Universitet har udviklet specielle trykmåler, som fungere ved, at vand indespærres i en gummislange, og når gummislangen påvirkes, vil trykket i vandet stige, og slå ud på et manometer.

Trykmålerne graves ned i jorden i tre forskellige dybder på 20, 40 og 60 centimeter og manometeret erstattes af elektronisk måleudstyr.

Forsøgene viste blandt andet, at der ved UltraFlex-dækkene med 0,7 bars dæktryk kunne måles et tryk i de øverste jordlag i 20 centimeters dybde på 0,8 bar.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det er interessant at se, at trykket i det øverste jordlag, er det samme, som trykket i dækkene, og det er faktisk retvisende i langt de fleste tilfælde, og derfor en god tommelfingerregel at have i baghovedet, fortæller Matthias Stettler.

På grund af megen regn natten inden demonstrationen med forsøgene, kunne der desværre ikke ses en ret stor forskel på UltraFlex-dækkene med lavt lufttryk og de hårdtpumpet lastbildæk.

- Under tørre forhold vil forskellen være markant, og det kan vi heldigvis også se i Michelins praktiske forsøg, hvor dækkenes forskel i jordlagene er meget tydelige, fortæller den schweiziske forsker til Maskinbladet.