John Deere kunne på årets korteste måned indtage førstepladsen, som det traktormærke, der fik monteret flest nye nummerplader. John Deere kunne med 25 procent markedsandele svarende til 30 enheder indtage førstepladsen med et stykke ned til nummer to, som blev Claas med 22 enheder og 18,5 procent markedsandele. Massey Ferguson og Case IH indtager begge tredjepladsen med 19 enheder hver og 16 procent markedsandele.
Samlet set blev der i februar 2019 indregisteret 119 enheder total set, hvilket er en stigning på 19,3 procent sammenlignet med februar 2018, hvor der i alt kom nye nummerplader på 96 traktorer.
Mange store traktorer
Hvis man kigger på hvilke traktorer, som der blev sat nummerplader på, så er der tale om forholdsvis store traktorer. John Deere 6250R er den mest populære model hos John Deere i februar, mens det hos Case IH er Optum 300 CVX og Puma 240 CVX. Hos Massey Ferguson er det 7726S, ligesom det er Axion 870, som er den mest populæremodel hos Claas.
Den samlet oversigt over februar 2019 for traktorer over 30 kW ses herunder:
John Deere 30 enheder
Claas 22 enheder
Case IH 19 enheder
Massey Ferguson 19 enheder
Fendt 13 enheder
New Holland 6 enheder
Valtra 6 enheder
Deutz-Fahr 1 enhed
McCormick 1 enhed
Øvrige mærker 2 enheder