Websitet anvender cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og til statistik.
Ved at bruge sitet accepterer du dette.   Læs mere

OK

Mange ansøgninger til NaturErhvervstyrelsen

Af Erik Suhr - 20. feb. 2016 KL. 10:29

1. maj flytter NaturErhvervstyrelsen til nye lokaler på Augustenborg slot. 30 stillinger er slået op og ansøgningerne vælter ind. Det skriver TV SYD.

Selvom det kun er få dage siden stillingerne i Augustenborg er slået op, er det ikke ansøgere, NaturErhvervstyrelsen mangler.

De søger 30 sagsbehandlere, som blandt andet kommer til at behandle ansøgninger om landbrugsstøtte. Og hvis man skal dømme efter interessen de første dage efter opslaget, kommer NaturErhvervstyrelsen ikke til at mangle hænder. Hele 170 ansøgninger har de modtaget. Det skriver TV SYD.

De mange ansøgninger er noget de er glade for hos NaturErhvervstyrelsen.

- Det er vi fuldstændig overvældede over. Vi har ikke været så nervøse for at komme til at mangle folk, men vi er imponerede over, hvor mange ansøgninger, der allerede er kommet, siger enhedschef Vibeke Møgelvang, der skal stå i spidsen for sagsbehandlerne, til TV SYD.

Omkring 60 medarbejdere fra NaturErvhervstyrelsen skal efter planen sidde klar bag skrivebordene i Augustenborg 1. maj.

NyhedsbrevFå nyhederne først!

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og vær på forkant med dagens landbrug.

 

Læs artiklen på dit foretrukne medie

Læs artiklen på Tablet

Tablet

Læs artiklen på Smartphone

Smartphone

Læs artiklen på Desktop

Desktop/E-avis

Læs artiklen på Print

Print

reklame