- Jeg havde nået en del lofter for mit landbrug og oplevet mange snærende bånd.
Ordene kommer fra Hans Jørgen Olesen.
Han er en af flere danske landmænd, som er draget til det store udland for at prøve kræfter med faget.
Hans Jørgen Olesen blev selvstændig landmand i 1980. Da han stoppede i 1999, havde han 350 søer og producerede 5.000 slagtesvin og 3.000 smågrise. Jordtilliggendet var på 180 hektar, mens han havde forpagtninger på 60-70 hektar.
Den relativt store produktion blev også en stopklods for ham.
- Det blev svært at se mulighederne for yderligere udvikling. Jeg blev samtidig skilt, og så var gården ligesom ikke længere økonomisk spændende, fortalte Hans Jørgen Olesen, da han tidligere på året var en af indlægsholderne ved en seminar om Ukraine, som Sønderjysk Landboforening stod bag.
Ansat i Ukraine
En lyst til at opleve verden fik ekstra næring, da han så en stillingsannonce, hvori der blev søgt en driftsleder til en ukrainsk svinefarm.
- Jeg gik og overvejede min situation, men valgte at skrive en ansøgning. Jeg kunne mærke, at det var det helt rigtige for mig at gøre, fortalte Hans Jørgen Olesen.
Jobbet fik han, og derefter solgte han alle sine aktiviteter i Danmark.
Han blev ansat på en gård 85 kilometer syd for Ukraines hovedstad, Kiev. Han startede som leder på bedriften, der havde 300 søer med slagtesvineproduktion og 300 hektar jord.
- Det var et spændende job og meget anderledes end det, jeg var vant til i Danmark. Men det var samtidig svært at være ansat, når jeg tidligere havde prøvet livet som selvstændig. Der stilles som ansat krav til dig, og bedriften skal måske køres i en retning, som man ikke selv er helt med på, sagde han.
Ville starte eget op
Da Hans Jørgen Olesen blev ansat på den dansk-ejede svineejendom i Ukraine, blev der samtidig ansat en dansk markleder. Sammen faldt de godt i hak og blev enige om sammen at prøve lykken som selvstændige i landet.
- Den bedrift, som vi startede på, skulle udvides til dobbelt produktion. Vi gik og tænkte, at det kunne være sjovt, hvis vi selv kunne starte noget op. Derfor begyndte vi at kigge på ejendomme, fortalte han.
De to arbejdskollegaer havde ikke held med at finde en egnet landbrugsejendom, dels fordi man skal være bosat i landet i flere år for at få adgang til jorden, og dels fordi renteniveauet er meget højt i landet.
Mødte ukrainer
En dag stødte de tilfældigvis ind i en ukrainer, som havde et landbrug med 700 hektar.
- Han havde ingen forstand på landbrug og manglede penge til driften. Det mente vi begge, at vi kunne bidrage med.
- Han virkede som en seriøs fyr, og vi fik en tredjedel hver af et fælles selskab, sagde Hans Jørgen Olesen.
Det store markbrug gav fast arbejde i marken, fordi der kun var en plov og en traktor på gården. Siden hen blev indkøbt flere landbrugsmaskiner i Danmark og Tyskland.
Høsten blev dog spoleret af regnvejr i lange baner.
- Vi fik regnvejr to uger i træk, og i den tredje uge havde vi regn hver anden dag. Det betød, at hveden begyndte at spire. Så høsten blev ikke alt for god, fortalte han.
Samtidig gik det op for de to danskere, at deres ukrainske partner i realiteten ikke bidrog med ret mange ting i samarbejdet.
Fremtidsudsigterne var heller ikke for gode, for jorden, som de var i besiddelse af, var af en ringe kvalitet.
- Vi ville aldrig kunne få topudbytter, sagde han.
Derfor gik makkerparret nye veje. De kom i kontakt med en amerikaner, der havde eget tørreri og 3.500 hektar.
- Vi fik kontrakt med ham og skulle lave noget maskinstationsarbejde, fortalte Hans Jørgen Olesen.
I samme periode henvendte den lokale administration sig og oplyste, at der nu var en gård, som de kunne købe.
- Gården lå tæt på en flod, og jorden var ikke plejet og stod med stub. Resten var sået med 50 hektar vårbyg, forklarede han.
Springer ud i det
- Vi tog chancen, selv om udbytterne hidtil var begrænsede. Men vi ville lære at passe vores eget landbrug i Ukraine, fortalte Hans Jørgen Olesen.
I dag driver de 800 hektar med to traktorer, en mejetærsker, stubkultivator, sprøjte og en plov.
- Maskinerne kører i døgndrift. Desuden har vi driften af 300 hektar på den gård, hvor vi begge startede som ansatte, da vi kom til landet, fortalte han.
Ukraine er ikke som Danmark med hensyn til politisk stabilitet. Det har makkerparret oplevet på egen krop.
- Normalt kan vi få 90-100 kroner pr. tønde majs, men prisen faldt til det halve ved præsidentvalget, og vi er endt med at måtte sælge det sidste majs til 30 kroner pr. tønde. Det er da lidt ærgerligt, men vi må bare komme i gang igen, sagde han optimistisk.
Trods lave afsætningspriser kan han glæde sig over nogle flotte majsudbytter på 9,5 ton pr. hektar efter tørring og rensning.
Efter at have levet i Ukraine gennem nogle år har Hans Jørgen Olesen også en god erfaring i, hvordan tingene fungerer.
Handelsforholdene er ikke på niveau med det vestlige Europa.
- Kontrakter holder ikke. Man kan dække sig godt af, men vi har oplevet, at vi har leveret 200 ton korn, som pludselig havde 18 procent vand mod de 14 procent, vi selv havde målt.
- Man bliver vred i sådan en situation, fordi man ved, at de har uret, men man kan ikke rigtig gøre noget ved det. Men man kommer langt med en flaske vodka, sagde han med et smil.
Let at købe såsæd
Indkøb af såsæd har Hans Jørgen Olesen ikke har problemer med - blot man betaler 100 procent forud.
Renteniveauet er også af en anden kaliber end Danmark, hvor renteniveauet er rekordlavt.
- Renten i 2004 var på 24 procent, men vi har kontakt med et handelsfirma, hvor vi betaler 15-18 procent.
- Det er lykkedes os at få en bankkredit på 300.000-500.000 kroner til 25 procent i rente.
- Man skal samtidig stille en sikkerhed på tre-fire gange så meget, sagde Hans Jørgen Olesen og kom med en advarsel:
- Vil man etablere sig i Ukraine, skal man være selvfinanserende, for vi har ikke det unikke finansielle system, som vi kender det i Danmark.
- Man skal være heldig med at få nogle leverandør-kreditter i Ukraine, og man skal i hvert fald ikke satse på det. For det er mentalt og tidsmæssigt ikke anbefalelsesværdigt, forklarede han.
Sætter hegn om gården
Selv om Hans Jørgen Olesen ikke har oplevet ubehagelige situationer i Ukraine, er han ikke sluppet for tyverier.
- Vi har ansat fire vagter ud af de i alt 25 ansatte, som vi har. Tyverier er et problem, så vi har planer om at få sat stakit op omkring vores ejendom.
At Ukraine er ved at samle omverdenens opmærksomhed ses på store investeringer i landet. Investeringer, som også har betydning for Hans Jørgen Olesens hverdag.
- Reservedele var det tidligere et problem at få fremskaffet. Men det går stærkt med landets udvikling, så efter at en række vestlige firmaer er etableret i landet, er det ikke længere et problem med reservedele, sagde han.
Interesse for jorden
Den jord, som Hans Jørgen Olesen er med til at drive, ejer han ikke selv. Den forpagtes af 65 lodsejere, hvor der er indgået fem-årige aftaler med forkøbsret. Prisen for at leje jorden er cirka 40 dollar pr. hektar pr. år.
Han har kendskab til mange politikere, der har set en fidus i at opkøbe jordarealer, fordi de fleste tror, at priserne stiger fremover.
Men det er trods alt stadig muligt at komme i nærheden af store arealer, som kan lejes.
- Der er én i vores område, som har lejet 90.000 hektar, forklarede han.
I modsætning til jord er det blevet muligt at købe ejendomme i Ukraine for udlændinge. På det område er der mange muligheder for investering.
- Ejendomsmarkedet er de seneste tre år firedoblet i Kiev-området. Så Ukraine er på mange måder mulighedernes land, sagde Hans Jørgen Olesen, der ikke har planer om at returnere til Danmark.
